”Samtal om barn och pedagogisk dokumentation som bedömningspraktik i förskolan”.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan pædagoger under planlægningssamtaler taler om og bedømmer børn i dagtilbud med udgangspunkt i deres pædagogiske dokumentationer. Videre undersøges, hvordan pædagogerne opfatter pædagogisk dokumentation.

Studiet viser, at pædagogernes samtaler om børnene i dagtilbuddet er mangefacetterede. Forskellige diskurser sameksisterer i pædagogernes ytringer om børnene. Pædagogerne taler både ud fra en forståelse af børn som havende en identitet i sig selv og om børn som nogen, der indtager de subjektpositioner, omgivelserne tilbyder. Selvom der skiftes mellem de to forståelser, er det fælles, at alle pædagogerne taler om børnene som kompetente. I pædagogernes samtaler om børnene diskuterer de hovedsageligt børnenes kompetencer. Studiet viser også, at pædagogerne problematiserer, at dokumentationsøjeblikket er et moment, hvor de risikerer at forstyrre børnenes processer. Overordnet udtrykker pædagogerne, at brugen af pædagogisk dokumentation i dagtilbuddet indebærer flere fordele end ulemper.

Forfatteren var til stede ved i alt 26 planlægningssamtaler a 1-1½ times varighed. Samtalerne fandt sted i dagtilbud inspireret af Reggio Emilia-pædagogikken, og pædagogerne havde alle erfaringer med pædagogisk dokumentation. Samtalerne blev optaget på bånd, transskriberet og analyseret med udgangspunkt i redskaber fra Faircloughs kritiske diskursanalyse.

Bjervås, L. (2011). ”Samtal om barn och pedagogisk dokumentation som bedömningspraktik i förskolan”. Göteborg: Göteborgs universitet.