“Does Universally accessible child care protect children from late talking? Results from a Norwegian population-based prospective study”.

Formålet med studiet er tredelt. For det første ønsker forfatterne at undersøge, hvorvidt børn, der går i dagtilbud de første tre år af deres liv, har mindre risiko for at udvikle sen tale, når der kontrolleres for forskellige variable – blandt andet barnets tidlige sociale kommunikationsevner før start i dagtilbud. Dernæst er det studiets formål at undersøge, hvorvidt det antal timer, børnene tilbringer i dagtilbuddet de første tre år, har sammenhæng med sen tale i treårsalderen. Endelig ønsker forfatterne at undersøge potentielle kønsforskelle i relation til dagtilbudsordninger og sen tale.

Studiet viser, at børns pasning i dagtilbudsordninger i etårsalderen ikke er relateret til sen tale i treårsalderen. Dog viser studiet, at børn der gik i dagtilbud, da de var halvandet år gamle, og børn der gik i dagtilbud da de var tre år gamle, havde signifikant mindre risiko for at sen taleudvikling, sammenlignet med børn, der ikke havde gået i dagtilbud: Færre piger og drenge, der blev passet i formelle dagtilbudsordninger, kategoriseres som sent talende end børn i uformelle pasningsordninger. Studiet viser, at børn, der er på fuld tid i dagtilbud, i treårsalderen har større risiko for at tilhøre gruppen af børn med almindelig sprogudvikling end børn, der kun delvist deltager i dagtilbuddet. Hovedparten af børnene var i uformelle pasningsordninger i etårsalderen, men ved halvandet år var 60 % i formelle dagtilbudsordninger, og i treårsalderen var de fleste børn i formelle dagtilbudsordninger. I alt 4,6 % af de deltagende børn blev, da de var 36 måneder gamle, vurderet som sent talende. Der var en markant kønsforskel: 6,5 % af drengene sammenlignet med 2,6 % af pigerne var sent talende.

Data i denne undersøgelse er hentet fra Den norske mor og barn-undersøkelsen (MoBa). MoBa blev iværksat i 1999 ved at invitere gravide kvinder, der fik foretaget en rutinemæssig scanning i 17. uge, til at deltage i studiet via en spørgeskemaundersøgelse. Mere end 100.000 kvinder deltog. Data blev indsamlet ved 17., 22. og 30. uge af graviditeten, og da barnet var hhv. 6, 18 og 36 måneder gammelt. Dette datasæt bliver i studiet sammenholdt med registerdata fra det norske medicinske fødselsregister. I det aktuelle studie deltog respondenter, der havde besvaret alle seks spørgeskemaer i 2009, hvilket 20.528 familier havde. 609 af disse blev ekskluderet på grund af rapportering om børn med blandt andet høretab, døvhed, cerebral parese eller indikationer på Downs syndrom eller ganespalte. Sen tale blev målt ud fra forældrenes vurderinger af deres 36 måneder gamle børns evner til at tale i hele sætninger. Børn, der af forældrene ikke blev vurderet til at tale i relativt fuldendte sætninger, blev kategoriseret som sent talende. Datamaterialet blev analyseret i statistikprogrammet SPSS.

Lekhal, R., Zachrisson, H.D., Wang, M.V., Schjølberg, S. & von Soest, T. (2011). “Does Universally accessible child care protect children from late talking? Results from a Norwegian population-based prospective study”. Early Child Development and Care, 181(8), 1007-1019.