Constructions of Girls in Preschool Parent-Teacher Conferences.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan kønsmønstre bliver italesat i forældresamtaler mellem forældre og pædagoger i svenske dagtilbud. Mere specifikt ønsker forfatterne at undersøge, hvordan piger bliver konstrueret og positioneret i samtalerne. Der søges svar på spørgsmålet om, hvilke positioneringer og typer af femininitet der bliver konstrueret i samtalerne om piger i alderen tre til fem år.

Forfatterne præsenterer tre overordnede kategorier, som de finder i samtalerne mellem forældre og pædagoger: 1) den almindelige børnehavepige, 2) den udfordrende og voldsomme pige og 3) den ”pigede” pige. Disse betegnelser illustrerer forskellige måder at beskrive en pige på, og hvordan beskrivelser, karakteristikker og evalueringer af piger er konstrueret. I samtaler, hvor den almindelige børnehavepige italesættes, er centrum for samtalerne pigens kompetencer, såsom sproglig kompetence, læringskompetence samt social- og relationskompetence. Disse kompetencer dækker blandt andet over evnen til at tage tøj på selv, at udtrykke sig præcist, at interessere sig for at lære og at være sammen med andre børn. De sociale kompetencer er de kompetencer, der i højest grad bliver italesat. I samtaler, hvor den udfordrende og voldsomme pige italesættes, tales der om piger, der bryder med normer ved for eksempel at indtage dominerende positioner eller lege med drenge. I denne kategori tales også om piger, der i grupper udfordrer den sociale orden i dagtilbuddet ved for eksempel at opføre sig uartigt ved morgensamlingen. Den sidste kategori, den ”pigede” pige, er den eller de piger, der agerer på traditionel feminin måde i deres legerelationer. De indgår i tætte venskaber og leger både individuelt og kollektivt med legetøj forbundet med piger.

Det empiriske materiale består af båndoptagne samtaler mellem 10 kvindelige pædagoger og 12 forældre til i alt 15 piger. Data blev indsamlet i otte dagtilbud i det sydlige Sverige, og samtalerne varede mellem 35 og 50 minutter. Forfatterne var ikke til stede ved samtalerne, og det var derfor pædagogerne, der optog samtalerne på bånd. Forfatterne analyserede materialet inden for en diskursanalytisk ramme, hvor fokus er på sproget og den rolle, sproget har i konstruktionen af bestemte fortolkninger af den sociale virkelighed.

Markström, A-M. & Simonsson, M. (2011). “Constructions of Girls in Preschool Parent-Teacher Conferences”. International Journal of Early Childhood, 43(1), 23-41.