Formål
Studiets formål er at undersøge, hvorvidt kvaliteten af den tale, norske børn med tyrkisk som modersmål møder i dagtilbuddet, kan forudsige børnenes tale- og skriveevner i norsk i 1. klasse. Det er forfatternes hypotese, at børn, der i dagtilbuddet oplever pædagogernes tale som rig og varieret, vil have et mere udviklet ordforråd og bedre lytteevner i 1. klasse. Mængden af tale, antallet af ordtyper og kompleksiteten i den forklarende tale i forskellige dagtilbud undersøges og relateres til børnenes tale- og skriveevner i 1. klasse.
Resultat
Studiet viser, at variationen og kompleksiteten af talen i dagtilbuddet for de 25 børn kunne forudsige børnenes ordforråd og evner til at definere ord i 1. klasse. Tosprogede børn, der gik i dagtilbud karakteriseret ved et rigt og varieret sprogbrug, var mere tilbøjelige til at have udviklet deres sproglige evner i 1. klasse end børn fra dagtilbud med et mindre rigt og varieret sprogbrug. Sproglige evner henviser blandt andet til ordforråd og evne til at definere ord. Derimod finder forfatterne ikke nogen sammenhæng mellem tale i dagtilbuddet vedrørende ordlyde og lyd-/bogstavs-forbindelser på den ene side og børnenes skriveevner i 1. klasse på den anden side.
Design
Datamaterialet består dels af transskriptioner af videooptagelser fra ’gruppens time’ i 20 forskellige børnehaveklasser, dels af testresultater af 25 tosprogede børns tale- og skriveevner. Disse data bruges til at undersøge relationerne mellem den tale, der var i dagtilbuddet, og børnenes tale- og skriveevner i 1. klasse.
Referencer
Aukrust, V.B. & Rydland, V. (2011). ”Preschool classroom conversations as long-term resources for second langauge and literacy acquisition”. Journal of Applied Developmental Psychology, 32, 198-207.
Opdragsgiver
Norges Forskningsråd