Formål
Formålet med rapporten er at tilvejebringe et data- og analysegrundlag for omlægning af det kommunale udligningssystem i Norge inden for dagtilbudsområdet, herunder at finde den bedste målestok for hvad der forklarer kommunernes udgifter til børnehaver, og at analysere variationer i udgifter til dagtilbudsområdet kommunerne imellem.
Resultat
Rapporten finder at en model for omlægning af børnehavetilskuddet så det kan indgå i det mellemkommunale indtægtssystem, ikke er økonomisk neutral og derfor vil føre til en vis omfordeling mellem kommunerne. Efterspørgslen efter børnehavepladser i en kommune forklares primært med antallet af beskæftigede kvinder i alderen 20 til 44 år, og med antallet af børn i alderen 1 til 5 år. Sekundært forklares efterspørgslen også med forældrebetaling, lønniveau, antallet af studerende i en kommune og antallet af børn mellem 3 og 5 år, mens en storbyvariabel ikke har nogen signifikant indvirkning på efterspørgslen. Udgifterne kan opdeles i kommunernes frivillige (ikke-objektive kriterier) og ufrivillige udgifter (objektive kriterier) og udgifter der ikke er egnede som standardmål. Idet rapporten ikke kan opstille en model for alle objektive udgifter, anbefales en model for refusion der ud over de normale objektive kriterier også indeholder en vurdering af efterspørgslen efter børnehavepladser.
Design
Studiet baserer sig på oplysninger fra Statistisk sentralbyrå i Norge. Heri indgår data på kommunalt niveau og udgifter på børnehaveniveau for private børnehaver. Disse oplysninger analyseres økonometrisk, det vil sige ved hjælp af økonomiske, statistiske og matematiske metoder og teorier.
Referencer
Håkonsen, L., Lunder, T.E. og Løyland, K. (2010). Innlemming av barnehagetilskuddet i det kommunale inntektssystemet. Bø i Telemark: Telemarksforskning. (TF-rapport nr. 269).
Opdragsgiver
Kommunesektorens interesse- og arbeidsgiverorganisasjons storbyforskningsprogram