Formål
Formålet med undersøgelsen er at belyse hvordan det fysiske aktivitetsniveau for femårige børnehavebørn varierer i løbet en uge, og om børnene når det niveau på 60 minutters moderat til høj daglig fysisk aktivitet som anbefales af Helsedirektoratet i Norge.
Resultat
Forskerne definerer niveauer for fysisk aktivitet som inaktivitet eller aktiviteter af lav, moderat eller høj intensitet. Det viser det sig at børnene i gennemsnit har et aktivitetsniveau svarende til moderat eller høj intensitet i 56 minutter om dagen. I 213 minutter om dagen er de inaktive. Fem ud af ti børn opnår ikke det anbefalede niveau på 60 minutters moderat eller høj fysisk aktivitet mens de er i børnehaven. Dagens indhold er af stor betydning for den fysiske udfoldelse, idet aktiviteter indendørs, udendørs eller i gymnastiksalen giver anledning til forskelle i aktivitetsniveauet. Aktiviteter i gymnastiksalen medfører samme fysiske aktivitetsniveau som udendørs leg, mens indendørs aktiviteter medfører et lavt fysisk aktivitetsniveau. Studiet viser også at måden ture ud af institutionen planlægges på, har betydning for dagens niveau af fysisk aktivitet. Studiet viser at der er væsentlige variationer børnene imellem, men kan ikke sige noget om hvorvidt køn har indflydelse på det fysiske aktivitetsniveau.
Design
Undersøgelsen er baseret på data fra seks drenge og fire piger i femårsalderen der i løbet af en uge får målt deres daglige fysiske aktivitetsniveau ved hjælp af et accelerometer. Ud fra på forhånd definerede intensitetsniveauer for inaktivitet og henholdsvis lavt, moderat og høj fysisk aktivitet analyseres data fra målingerne for at fastslå forskelle mellem børnene, ugedagene og de forskellige typer af aktiviteter.
Referencer
Giske, R., Tjensvoll, M. og Dyrstad, S.M. (2010). ”Fysisk aktivitet i barnehagen: Et casestudium av daglig fysisk aktivitet i en avdeling med 5-åringer”. Nordisk Barnehageforskning, 3(2), 53-62.
Opdragsgiver
uoplyst