”Förskoleklasslärare som gästarbetare: Gränsmarkeringar via sociala stängningar”.

Forfatter
Ackesjö, H.
Kilde
Nordisk Barnehageforskning, 3(1), 1-16.
År
2010

Formål

Formålet med dette studie er at diskutere konstruktioner og markeringer af svenske børnehaveklassepædagogers (förskoleklasselärares) professionelle identiteter. Studiet ønsker at undersøge hvordan pædagoger i den svenske förskoleklasse (børnehaveklasse) anvender deres professionelle identiteter til at afgrænse deres arbejdsområde i forhold til andre pædagogers og læreres arbejdsopgaver i daginstitutioner og skole.

Resultat

Studiet viser at pædagogerne i børnehaveklassen tydeligt markerer professionelle grænser i forhold til pædagoger i daginstitutioner og lærere i skolen. De ønsker at fremhæve børnehaveklassens placering mellem daginstitution og skole ved at lægge afstand til de andre institutioner. Pædagogerne i børnehaveklassen italesætter deres rolle som værende i et ’grænseland’. Studiet viser desuden at børnehaveklassepædagogerne i høj grad benytter sig af en ’vi mod dem’-retorik når de beskriver arbejdet i børnehaveklassen. Dette tolkes af forskeren som et udtryk for at grænsedragningen til de andre institutioner er væsentlig for pædagogerne i børnehaveklassen når de skal beskrive indholdet i deres arbejde. Resultaterne viser desuden at børnehaveklassepædagogerne markerer grænserne tydeligt for at beskytte børnehaveklassens indhold og aktiviteter.

Design

Datamaterialet består af 14 børnehaveklassepædagogers fortællinger om deres arbejde i børnehaveklassen og de relationer de er en del af. Pædagogerne bidrog med deres fortællinger under gruppediskussioner i dialogseminarer. Diskussionerne blev optaget og senere transskriberet.

Referencer

Ackesjö, H. (2010). ”Förskoleklasslärare som gästarbetare: Gränsmarkeringar via sociala stängningar”. Nordisk Barnehageforskning, 3(1), 1-16.

Ackesjø, H. (2012). Solidarity - with whom? Perspectives on solidarity in the Borderland between preschool and school. I: Johansson, E. & Berthelsen, D. (red). Spaces for solidarity and individualism in educational contexts (s. 83-99). Göteborgs Universitet. ISBN: 978-91-7346-718-6.

Opdragsgiver

uoplyst