Børns perspektiver på sprogvurderinger i daginstitutioner.

Formålet med undersøgelsen er todelt. Undersøgelsen ønsker både at opsamle viden om og erfaring med hvordan børneperspektiver kan inddrages i evalueringer og undersøgelser, og at belyse børns oplevelser af sprogvurderingssituationen i treårsalderen. Konkret afprøves forskellige indsamlingsmetoder som videooptagelser, spørgeskemaer og miniinterviews med børn i undersøgelsen.

Undersøgelsen konkluderer at der er udfordringer forbundet med at forene sprogvurderingstestens lineære logik og barnets associative logik. Pædagogerne balancerer mellem lydhørhed og responsivitet over for barnets input og hensynet til testens validitet og reliabilitet. Jo bedre forberedt og jo mere rutineret pædagogen fremstår, jo større sandsynlighed er der for at barnet oplever sprogvurderingen positivt. Studiet finder at videooptagelser af sprogvurderingssituationen giver de mest nuancerede og valide data og fungerer som det bedste værktøj til undersøgelse af børns oplevelser og perspektiver. I spørgeskemaerne fungerer de åbne spørgsmål bedst, da de får barnet til at sætte ord på den situation det lige har oplevet. Generelt opleves spørgeskemaets spørgsmål og interviewene som abstrakte for børnene.

Datamaterialet består af 20 videooptagelser af sprogvurderinger i seks daginstitutioner fordelt på to kommuner. Herudover indgår 18 børn og 18 pædagogers spørgeskemabesvarelser om sprogvurderingssituationen og 18 interviews med børn der har deltaget i opfølgende sprogaktiviteter. Datamaterialet er analyseret ud fra Bales’ Interaction Process Analysis (IPA) som har fokus på verbale og kropslige handlinger i opgaverelaterede situationer og på situationens socioemotionelle karakter.

Danmarks Evalueringsinstitut (2010). Børns perspektiver på sprogvurderinger i daginstitutioner. København: Danmarks Evalueringsinstitut.