Formål
Formålet med forskningsoversigten er at belyse hvilken svensk forskning om børns tidlige læring i daginstitution, børnehaveklasse og de tidlige skoleår der er tilgængelig fra 1995 og frem.
Resultat
Forskningsoversigten opridser de vigtigste forskningsresultater fra 1995 og frem inden for området barndom og læring og giver et overblik over på hvilke områder der savnes svensk forskning. Institutionalisering er en væsentlig del af barndommens struktur. Der er udført meget forskning om barndom og læring, men dette er primært små studier som tegner fragmentariske billeder af området. Barnets tid i dagtilbuddet (förskolen) ser ud til at have stor betydning for om skolegangen efterfølgende bliver vellykket, specielt for børn fra ressourcefattige familier. Disse resultater er dog afhængige af forhold som dagtlbuddets kvalitet, barnets tid i institutionen og pædagogernes evne til at orientere sig i forhold til barnet. Forskning i betydningen af skolestartens tidspunkt indikerer at dette mere er af kulturel betydning end af betydning for barnets indlæring, men at barnet har gavn af at være i et miljø der ikke i for høj grad er indrettet på formaliseret læring og voksenstyrede aktiviteter. Mange studier undersøger hvordan barnet lærer at læse, men kun få studier har fokuseret på de helt små børns vej ind i skriftsproget. Der findes en del svensk forskning i bedømmelse og dokumentation hvor evalueringsforskningen primært er rettet mod de senere skoleår og forskningen i dokumentation primært er rettet mod dagtilbud. Oversigten viser generelt at der mangler metodediversitet i forskningen, at der er få større forskningsprojekter, både i omfang og i tidsmæssig udstrækning, og at nogle forhold er velbelyste i forhold til dagtilbud, mens andre er velbelyste i forhold til de sene skoleår. Ikke mindst peger forskningsoversigten på at der savnes forskning i nye familieformers betydning for barnets relation til institutionslivet og læring og forskning der følger barnet over flere år for at undersøge forhold i dagtilbuds betydning for barnet senere i livet, herunder i skolen.
Design
På baggrund af en systematisk søgning på primært svensk forskning refereres resultaterne af forskningen inden for forskningsoversigtens område. Der inddrages nordisk og international forskning hvor det skønnes at være relevant for svenske forhold. Resultaterne opdeles i fire områder: perspektiver på barndom og børns læring, læringens hvor og hvornår, læringens hvem, hvorfor, hvad og hvordan og endelig bedømmelse og dokumentation.
Referencer
Skolverket (2010). Perspektiv på barndom och barns lärande: En kunskapsöversikt om lärande i förskolan och grundskolans tidigare år. Stockholm: Skolverket. Skolverket (2010). Stödja och styra: Om bedömning av yngre barn. Stockholm: Skolverket.
Opdragsgiver
Skolverket