Gråtens mange ansikter: Toner og tempo i barnehagen.

Formålet med studiet er ud fra en diekursteoretisk tilgang at opnå nye indsigter om pædagogisk praksis som den udspiller sig i omsorgssituationer relateret til grædende børn, særligt i relation til det pædagogiske personales kropsliggjorte kundskaber om omsorg. I studiet anskues kroppen som et materielt subjekt (med forskellige køn og farver) der skaber bevægelser, som kontekstualiseres gennem fysiske rum og diskurser om omsorg.

I undersøgelsen læses gråd ud fra et diskursteoretisk udgangspunkt som en materialitet der er knyttet til kroppen, og det undersøges hvordan gråd får ting til at ske, får voksne til at bevæge sig igennem vuggestuens rum og får små og store kroppe til at mødes i forskellige udtryk for omsorg. Disse materielle læsninger sammenholdes med sproglige repræsentationer af gråd udtrykt hos det pædagogiske personale, fx som hierarkiserede kategoriseringer af gråd såsom ’vrede-gråd’, ’ked af det-gråd’ og ’træt-gråd’. Det konkluderes at den kropslige praksis i relation til gråd er mere kompleks end de sproglige kategoriseringer det pædagogiske personale anvender i fortolkningen af gråd hos børn og at den måde børn mødes på i gråden, er afgørende for hvilke positioner de kan indtage i vuggestuen.

Gennem deltagende observationer af praksis og samtaler med personalet i to vuggestuer i Norge indsamles data om to drenge og to piger i alderen 11 måneder til 2 år, hvoraf tre har en anden etnisk baggrund end norsk. Ud fra et diskursteoretisk udgangspunkt analyseres en episode med gråd for hvert af de fire børn i undersøgelsen.

Rossholt, N. (2010). Gråtens mange ansikter: Toner og tempo i barnehagen. Nordic Studies in Education, 30(2), 102-115.