”Vi började se barnen och deras samspel på ett nytt sätt”: Utveckling av samspelsdimensionen i förskolan, med hjälp av Pedagogisk Processreflektion.

Formålet med studiet er at undersøge om det er muligt for personalet i børnehaver og vuggestuer at arbejde med samspilsdimensioner mellem børn og mellem børn og voksne ved hjælp af en model for kompetence- og virksomhedsudvikling kaldet pædagogisk procesrefleksion. Modellen bygger på en vekslen mellem PPR-samtaler og dagtilbuddets praksis. Studiet undersøger desuden om modellen kan bruges til at styrke de ansattes professionalitet og børnenes psykiske velbefindende og til at forbedre samspilsklimaet i institutionen.

Forskeren konkluderer at samspilsprocesserne i institutionen er væsentlige for dagtilbudsbørnenes psykiske velbefindende. Pædagogisk procesrefleksion kan som model anvendes til at styrke personalets professionalitet i forhold til arbejdet med børnenes samspil og kan bruges til at skabe et bedre samspil mellem børnene. Forskeren finder desuden at dette fører til en højere grad af psykisk sundhed blandt børnene.

Forskeren har gennemført fem samtaleforløb med udgangspunkt i pædagogisk procesrefleksion med ansatte på fem stuer i forskellige svenske daginstitutioner. Hun har hjulpet personalet med at reflektere over og forstå de aktuelle samspilsprocesser blandt børnene på stuen og mellem børn og voksne. På baggrund af optagelser af samtalerne analyserer forskeren udviklingen i samtalerne ud fra en hermeneutisk tilgang for at få en forståelse af hvordan den pædagogiske procesrefleksion har påvirket arbejdet med børnenes samspilsprocesser.

Bygdeson-Larsson, K. (2010). ”Vi började se barnen och deras samspel på ett nytt sätt”: Utveckling av samspelsdimensionen i förskolan, med hjälp av Pedagogisk Processreflektion. Umeå: Umeå universitet, Institutionen för tillämpad utbildningsvetenskap, avhandling 36.