A nationwide study of asthma and allergy in Swedish preschool children: With special reference to environment, daycare, prevalence, co-occurrence and incidence.

Forfatter
Bröms, K.
Kilde
Uppsala: Uppsala University. Digital comprehensive summaries of Uppsala dissertations from the Faculty of Medicine, 542, Acta Universitatis Upsaliensis.
År
2010
ISBN
978-91-554-7759-2

Formål

Formålet med dette studie er at undersøge alders- og kønsspecifikke forekomster af astma (atopisk og ikke-atopisk) og andre allergiske udslag blandt svenske børn i daginstitutioner.

Resultat

Studiet viser at en række miljømæssige forhold i svenske daginstitutioner kan forbedres for at forebygge allergi og astma. 39 % af de almindelige daginstitutioner har haft forekomster af skimmelsvamp eller forhøjet luftfugtighed. De fire normalt brugte kriterier for identifikation af astma blandt børn (diagnose sat af læge, barnet har haft astma tidligere, har haft fire eller flere episoder med vejrstrækningsbesvær de seneste 12 måneder og har brug for inhalator) gav ensartede resultater med hensyn til prævalens blandt børnegrupperne. Der var typemæssigt ensartede forekomster af astma blandt drenge og piger, dog med en halvanden procent højere gennemsnitlig prævalens blandt drenge end piger. Den stærkeste variabel (ud af variablerne kommunal befolkningstæthed, alder og køn) i forudsigelsen af astma var befolkningstæthed, og studiet viser et stort sammenfald mellem forekomsten af astma, høfeber, eksem og fødevareallergi. Ved opfølgningen fem år senere var der et stort sammenfald mellem børn der havde udviklet astma, og om der var indikationer på astma i baselinestudiet. Baselinestudiet viser at følgende forhold havde signifikant betydning for om der var udviklet astma senere: madallergi, vejrtrækningsbesvær de seneste 12 måneder, rhinitis, rhinitis hos forældre, astma hos forældre, alder og forekomst af eksem.

Design

Alle 91 lokaliserede allergiforebyggende daginstitutioner i Sverige og hver af disse 91 daginstitutioners to geografisk nærmest beliggende almindelige daginstitutioner fik tilsendt et spørgeskema om forhold på institutionen med mulig betydning for udviklingen af astma. Alle forældre til børn i institutionerne fik tilsendt et spørgeskema om deres barns sundhed med fokus på astma og allergi og baggrundsinformationer. Efter fem år modtog forældre til børn der deltog i baselinestudiet, et opfølgende spørgeskema med henblik på at følge udviklingen i sygdomme.

Referencer

Bröms, K. (2010). A nationwide study of asthma and allergy in Swedish preschool children: With special reference to environment, daycare, prevalence, co-occurrence and incidence. Uppsala: Uppsala University. Digital comprehensive summaries of Uppsala dissertations from the Faculty of Medicine, 542, Acta Universitatis Upsaliensis.

Opdragsgiver

Vårdalstiftelsen, Astma- och Allergiförbundet, Max Matthiessens fond, Bror Hjerpstedts Stiftelse, Centrum för Forskning och Utveckling Uppsala universitet/Landstinget Gävleborg og Gästrikland Primary Health Care Administration