Blickens ordning: Bildspråk och estetiska lärprocesser som kulturform och kunskapsform.

Forfatter
Lind, U.
Kilde
Stockholm: Institutionen för didaktik och pedagogiskt arbete, 6. Stockholms universitet.
År
2010

Formål

Formålet med afhandlingen er at udforske og udfordre betingelserne for billedsprog og æstetiske læreprocesser i daginstitution og skole. Afhandlingen undersøger de funktioner og processer som knytter sig til arbejdet med billedsprog og æstetiske læreprocesser, og de vilkår som regulerer og disponerer visuelle og pædagogiske handlerum. Formålet med afhandlingen er desuden at reflektere over og give et indblik i Reggio Emilia-pædagogikkens arbejdsmetoder.

Resultat

Studiet forholder sig ikke eksplicit til resultater i gængs forstand, men studiet viser at børnenes leg med farver, tekster og billeder medførte nye sociale magtrelationer og positioner, både mellem børn og mellem børn og voksne. Der opstod en gruppeidentitet blandt børnene hvor de gennem forskellige sjove bemærkninger og historier om ’de voksne’ skabte en fælles diskurs. Den fælles diskurs dekonstruerede den asymmetriske magt mellem voksne og børn og gav grobund for nye sociale magtrelationer og positioner.

Design

Datamaterialet udgøres af fire forskellige feltstudier i daginstitutioner hvor videoobservationer, billeder, feltnotater og pædagogers arbejde med dokumentation der beskriver billedlige og andre kreative aktiviteter, er brugt. Datamaterialet er analyseret ud fra poststrukturalistisk teori med fokus på værdier, hierarkier, dikotomier og magtformer som de udøves i den pædagogiske og æstetiske praksis.

Referencer

Lind, U. (2010). Blickens ordning: Bildspråk och estetiska lärprocesser som kulturform och kunskapsform. Stockholm: Institutionen för didaktik och pedagogiskt arbete, 6. Stockholms universitet.

Opdragsgiver

Socialvetenskapliga forskningsrådet