Evaluering af sprogvurderingsmaterialer i daginstitutioner.

Udgangspunktet for denne undersøgelse er at sproglig vurdering i en daginstitution kan betragtes som en social praksis og med fordel kan analyseres som en sådan. På baggrund heraf sigter undersøgelsen mod nærmere at belyse hvordan en sproglig vurderingspraksis konstrueres i mødet mellem vurderingsmateriale, pædagog og barn. Med udgangspunkt i forståelsen af sproglig vurdering som social praksis bliver undersøgelsens centrale forskningsspørgsmål: Hvordan konstrueres der med udgangspunkt i sproglige vurderingsmaterialer en sproglig vurdering i daginstitutioner, og hvordan relaterer denne praksis sig til centrale faglige problemstillinger inden for forskningen i sproglig vurdering?

Analysen af de sproglige vurderingsmaterialer har vist at den grundlæggende forståelse af sprog og vurdering i de forskellige materialer skaber forskellige institutionelle praksisser. Overordnet må det siges at de observerede vurderingsmaterialers syn på sprog, måling og kundskab i den direkte interaktion mellem barn og pædagog skaber et interaktionelt mønster med et overvejende kontrollerende og vurderende perspektiv hvor børn ikke ses som vidende individer og som personer der er interesserede i at samtale om deres erfaringer, omgivelser og oplevelser. Når man sammenligner praksis omkring de tre vurderingsmaterialer der har været genstand for analyse i denne undersøgelse, er det ganske tydeligt at de griber meget forskelligt ind i daginstitutionernes virksomhed. TRAS synes i de fleste tilfælde at generere en dialog mellem pædagoger om et barns udvikling, mens Københavns Kommunes materiale og ‘Sprogvurdering til 3-årige’ fordrer andre og langt flere handlinger.

Studiet har et kvalitativt design med analyser af tre sprogvurderingspraksisser. Data består af interview, samtaler og observation.

Holm, L. (2009). Evaluering af sprogvurderingsmaterialer i daginstitutioner. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.