Småbørn i interaktion: En undersøgelse af socialt udviklingspotentiale og muligheder for interaktion for småbørn med autisme i forskellige pædagogiske og organisatoriske miljøer.

Afhandlingens formål er at afdække autistiske børns lærings- og udviklingsmuligheder i og via interaktion og skabelse af relationer med jævnaldrende legekammerater. Studiet har i forlængelse heraf to vidensambitioner: henholdsvis at skabe større indsigt i den sociale interaktion mellem børn med autisme samt at belyse forskellige pædagogiske konteksters muligheder, vilkår og forhindringer for autistiske børns læring og udvikling i social interaktion og skabelsen af relationer.

Børn med autisme viser sig i studiet at have bedre lærings- og udviklingspotentiale end tidligere forskning på området har vist. De har sekvenser hvor de stiller og besvarer hinandens spørgsmål, alt imens nogle skaber fantasihistorier i deres leg. De kan koncentrere sig og koordinere med hinanden samt skiftes til at ytre sig verbalt eller nonverbalt på de rigtige tidspunkter. Observationerne i studiet viser at imidlertid at børnenes praktiske og motoriske færdigheder trænes, men at børnenes sociale potentiale ofte bliver overset af personalet. Især tre kategorier viser sig at være afgørende for børnenes mulighed for interaktion: 1. pædagogernes handicapsyn og udviklingsforståelse, 2. pædagogernes psykiske og faglige kontekst og 3. den fysiske og organisatoriske kontekst. 1. Pædagogernes handicapsyn og udviklingsforståelse beskrives som skærmende eller relationistisk. I specialinstitutioner og specialgrupper møder børnene primært den skærmende pædagogik som viser sig at være en forhindring for barnets interaktionsmulighed, idet børnene nærmest pr. automatik skærmes fra stimuli både fysisk og socialt. Den pædagogiske forståelse af læring er baseret på voksen-barn relationen og ikke på muligheden for at børn kan lære i børnefællesskaber. Pædagogerne agerer mere reaktive end proaktive i forhold til at støtte børnene i deres interaktion, fx prioriterer de at arbejde med kontaktbøger, papirarbejde eller oprydning så længe der ikke er konflikt mellem børnene frem for at observere og aktivt støtte børnene med hjælp til relationsdannelse. I specialgrupperne genkendes samme handicapsyn og udviklingsforståelse, men der er samtidig en intention om at inkludere de bedst fungerende børn med autisme blandt de typiske børn. I praksis tilbydes børnene imidlertid kun i ringe grad interaktionsmuligheder med voksenstøtte. I de enkeltintegrerede tilbud ses en relationistisk tilgang hvor det pædagogiske personale støtter op om børnenes relationsdannelse, men der ses også steder der fremstår som passive. Den psykiske og faglige kontekst er afgørende for hvilket fagligt miljø der udvikles. Studiet peger på at det er en udfordring at danne faglige fællesskaber der bl.a. udfordres af diskussioner om faggrænser, ansvar og ret til den fysiske plads i dagtilbuddet. Specialpædagogerne oplever sig ofte isolerede. Tilbuddene fungerer bedst hvor pædagogerne indgår i et arbejdsfællesskab omkring barnet, hvilket understøttes de steder hvor grupper eller institutioner oplever en generel opnormering. I institutioner der altid har flere børn med psykiske handicaps akkumuleres viden og erfaring, men i specialinstitutionerne kan det være en udfordring at bevare et billede af det typiske barns udvikling. I forhold til den fysiske og organisatoriske kontekst har det helt konkret betydning om der er et sted hvor børn med autisme kan møde typiske børn. Mange steder skal børn med autisme (og de tilknyttede socio-emotionelle vanskeligheder) forcere trapper, gange, lukkede døre osv. for at komme til fællesrum.

Forskeren gennemfører både formelle og strukturerede enkeltinterview og uformelle samtaler med pædagoger angående hverdagen og deres anskuelser. Dernæst udfylder nogle forældre og pædagoger et spørgeskema om børnenes sprogudvikling. Børnene videooptages i deres pædagogiske kontekster, og der trækkes desuden på ETIBA-studiet og diagnosepapirer.

Fisker, T. B. (2009). Småbørn i interaktion: En undersøgelse af socialt udviklingspotentiale og muligheder for interaktion for småbørn med autisme i forskellige pædagogiske og organisatoriske miljøer. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Fisker, T. B (2010). Småbørn i interaktion : En undersøgelse af socialt udviklingspotentiale og muligheder for interaktion for småbørn med autisme i forskellige pædagogiske og organisatoriske miljøer. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aahus Universitet.