Pedagogerna och Jämställdheten.

Forfatter
Wernersson, I.
Kilde
I: Wernersson (red): Genus i förskola och skola: förändringar i policy, perspektiv och praktik. Göteborg: Göteborgs Universitet.
År
2009

Formål

Studiet sigter mod at beskrive og diskutere varierende tanker og ideer om lighed (’jämställdhet’) i de svenske dagtilbud og skole set i lyset af styredokumenter og pædagogers opfattelser.

Resultat

Styredokumenterne efterlader meget plads til den enkelte pædagog- og skolelærer hvad angår tolkningen af lighed. Endvidere kan pædagog- og skolelærernes opfattelser deles i to grupper: en hvor lighed anskues som ’ensartethed’, og en anden hvor lighed ses som det at balancere forskelle. Der er dog konsensus blandt alle lærerne i undersøgelsen om at lighed først og fremmest betyder kønnenes lige værd. Dernæst er der størst tilslutning til at lighed står for fælles forældreansvar og udviskning af magtforskelle. Opdragsgiver: Studiet er en del af et større projekt som er støttet af Vetenskapsrådets Utbildingsvetenskapliga kommité i Sverige.

Design

Studiet består af to dele: et dokumentstudie af skoleloven, læreplaner og kursusplaner i Sverige samt en kvantitativ tværsnitsundersøgelse af dagtilbudspædagoger- og skolelæreres anskuelser. Læreplaner, kursusplaner og skoleloven indsamles og analyseres, alt imens et spørgeskema med udsagn omkring ligheds betydning besvares af et randomiseret udpluk af pædagoger- og skolelærere.

Referencer

Wernersson, I. (2009). Pedagogerna och Jämställdheten. I Wernersson (red): Genus i förskola och skola : förändringar i policy, perspektiv och praktik. Göteborg: Göteborgs Universitet.

Opdragsgiver

-