Det moderne barn og den fleksible barnehagen en etnografisk studie av barnehagens hverdagsliv i lys av nyere diskurser og kommunal virkelighet.

Studiets formål er at undersøge hvilke konsekvenser nyere diskurser om børn og børnehave kan få for professionel praksis og børns mulighed for deltagelse og læring i børnehaven når forståelserne skal udformes og materialiseres inden for en kommunal kontekst.

Undersøgelsen viser et komplekst billede af hvordan nyliberale individsyn og new public management influerer på børnehavens dagligdag, fx ved at pege på at det som skulle være en ’fri’ børnehave hvor børnene kunne navigere efter lyst, viser sig at blive oplevet som begrænsende og efterlader nogle børn ’frit svævende’, samt at de stigende administrative krav til pædagoger gør at det i højere grad er pædagogmedhjælperne som overtager den daglige drift i børnehaveafdelingen. Det problematiseres at forældrenes tilfredshed vægtes højere end de kvalitetskrav som personalet i børnehaven kunne forventes at stille på baggrund af deres erfaring og faglighed.

Studiet er et etnografisk feltstudie hvor forskeren ved hjælp af diskursanalyse har indkredset feltet omkring børnehaven. Data består af et dokument fra Trondheim kommune, observationer af personale og børn fra tre-fem år i to afdelinger af børnehaven samt interview med børn og personale.

Seland, M. (2009). Det moderne barn og den fleksible barnehagen en etnografisk studie av barnehagens hverdagsliv i lys av nyere diskurser og kommunal virkelighet. Trondheim: Norsk senter for barneforskning, NTNU.