Kategoriseringar av barn i förskoleåldern - Styrning & administrativa processer.

Forfatter
Lutz, K.
Kilde
Malmö: Malmö högskola.
År
2009

Formål

Formålet med afhandlingen er at synliggøre og problematisere kategoriseringen af ‘børn med behov for særlig støtte’ og at behandle forskellige perspektiver på udviklings- og afvigelsesudredninger af børn i daginstitutionsalderen. Sigtet er endvidere at synliggøre hvordan børn med behov for særlig støtte defineres, og på hvilke måder det gøres legitimt at definere nogle børn som ‘afvigende’. I forlængelse af dette undersøges det hvilke vidensformer og styringsrationaler som får gennemslagskraft i den administrative proces i forhold til den pædagogiske organisation.

Resultat

Afhandlingen viser at kategoriseringen af ‘børn med behov for særlig støtte’ har forskellige effekter og funktioner i forskellige sammenhænge. På implementeringsniveauet: Pædagoger har en tendens til at distancere sig fra at bruge generaliserende begreber. De antager i stedet en relationel synsvinkel i arbejdet med at definere afvigelse hos børn og tilpasser sig derved arbejdsteknikker der kræver en mere individuelt baseret praksis. På det administrative niveau: Barnet er ofte genstand for en økonomisk rationalitet hvor resurseaspektet er dominerende. Fagpersonerne på området taler i højere grad om resurser end om den indsats som skal påbegyndes i forhold til det individuelle barn, og forholdet mellem barnet og hjælpepædagogerne bliver reduceret til et spørgsmål om antal timer. Professionssociologisk niveau: Børn som får en diagnose af en psykiater, får mest mulig støtte.

Design

Studiet tager udgangspunkt i socialkonstruktivisme og kritisk diskursanalyse. Dataindsamlingen har været kvalitativ og består af dokument- og policyanalyse, mødeoptagelser samt interview.

Referencer

Lutz, K. (2009). Kategoriseringar av barn i förskoleåldern - Styrning & administrativa processer. Malmö: Malmö högskola.

Opdragsgiver

Malmö Högskola i Sverige.