Barns perspektiver på demokrati i barnehagen.

Formålet med undersøgelsen er at få indsigt i børns perspektiver på demokrati i dagtilbuddet samt deres erfaringer med deltagelse og medbestemmelse. Der fokuseres særligt på de ældste børn med henblik på at udforske, hvorvidt børns placering i dagtilbuddets aldershierarki har betydning for, hvordan de håndterer og eventuelt udfordrer de voksnes regler. Forfatteren arbejder ud fra følgende overordnede forskningsspørgsmål: (1) Hvilke opfattelser har børnene af demokrati og demokratiske processer? (2) Hvordan anskuer børnene deres egne muligheder for at tage del i demokratiske beslutninger? (3) Hvilke børnestemmer bliver anerkendt, og med hvilke konsekvenser? Det sidste spørgsmål henviser til, hvordan børns udtryk for uenighed eller modstand mod beslutninger og regler i dagtilbuddet bliver mødt af de voksne. Bliver børnenes kritik anerkendt, og er der nogle former for modstand, som i højere grad imødekommes end andre?

Samlet set kaster studiet lys over de forskelle, der eksisterer mellem børns og voksnes interesser i dagtilbuddet. Analysen peger på, at børnene ikke oplever, at de har en mulighed for at sige fra overfor uretfærdigheder eller for at blive hørt om deres ønsker. Derfor tyr nogle af børnene til skjulte strategier for at undslippe de voksnes magt. Overordnet vurderer forfatteren, at børnene ønsker et dagtilbudsfællesskab, hvor forskellige ønsker anerkendes, og hvor børn ikke underlægges ubegrundede beslutninger eller føler sig bestemt over på en måde, som skader deres integritet. Forfatteren finder, at demokrati for de fleste børn umiddelbart er et ukendt begreb, men med lidt hjælp til at forstå det forbinder de det ofte med at bestemme sammen. Den gennemgående opfattelse blandt børnene er, at de voksne bestemmer mest. Forfatteren tolker børnenes udsagn sådan, at de skelner mellem legitime og illegitime beslutninger. Legitime beslutninger er dem, der af børnene opfattes som retfærdige og velbegrundede. Det kan godt gå, at de voksne bestemmer over børnene, hvis det sker på et legitimt grundlag, men ikke hvis der bliver truffet beslutninger, som er uretfærdige eller opleves som ubegrundede. På den måde søger forfatteren at vise, at børnene ikke nødvendigvis vil bestemme selv, men at det er vigtigt for dem at blive bestemt over på en retfærdig måde, der ikke udfordrer deres integritet. Derudover peger analysen på, at børnene finder det svært at give udtryk for uenighed i eller modstand mod de beslutninger, som træffes af de voksne i dagtilbuddet. I fraværet af indflydelse opfinder nogle børn derfor skjulte måder at håndtere de beslutninger, de opfatter som illegitime. For eksempel har nogle børn erfaring med at gemme sig for de voksne, når de skal noget, de ikke har lyst til. I den forbindelse vurderer forfatteren, at nogle former for modstand er mere legitime end andre. De børn, der forstår at finde en modstandsform, som passer ind i dagtilbuddets logik, har ifølge forfatteren lettere ved at slippe udenom reglerne end de børn, som ikke er i stand til at knække koden for, hvad der er passende. Børnene selv taler fx om, at det ikke er passende at være vred eller snakke hele tiden, for så bliver man ikke hørt.

Studiet er baseret på otte gruppeinterviews med i alt 41 5-årige børn fra fire forskellige dagtilbud (barnehager). Interviewene fandt sted i dagtilbuddene og centrerede sig omkring børnenes opfattelser af demokrati og deres oplevelser med medbestemmelse i dagtilbuddet. Som en hjælp til at engagere børnene i interviewsituationen og støtte dem i at beskrive deres egne erfaringer medbragte forfatteren et billede af en dreng på børnenes alder, som de skulle forestille sig var ny i dagtilbuddet. Undersøgelsen sættes ind i en teoretisk kontekst, hvor fokus er på begreber som anerkendelse, magt og modstand. I analysen søges der efter gentagelser og kontraster i børnenes udsagn.

Pettersvold, M. (2015). Barns perspektiver på demokrati i barnehagen. Utbildning & demokrati 24(2), 91–109.