Hvilken innvirkning har barnehagens fysiske utemiljø på barns lek og de ansattes pedagogiske praksis i uterommet.

Undersøgelsens formål er at undersøge, hvordan børn tager udeområder i brug til leg, og hvordan udformningen af legemiljøet påvirker legen.

Overordnet fandt forfatteren, at de ældste børn hurtigt mistede interessen for udeområdets mange legepladsinstallationer, dels på grund af den ensidige funktion, og dels fordi de allerede havde udforsket og mestret udfordringerne i installationen. De ældste børn foretrak i højere grad et uforudsigeligt miljø, hvor de selv havde mulighed for at manipulere og påvirke miljøet, så de kunne skabe deres egen leg. Derudover peger studiet på, at de ældste børn foretrak leg, der inviterede til kreativitet og foregik i skoven og på en bakketop i daginstitutionen. Endelig viser resultaterne, at de ansattes rolle i udelegen ofte var ”aktivt tilbagetrukket”, dvs. at de var observerende, havde et godt overblik og hurtigt kunne træde til, hvis behovet opstod. Forfatteren finder følgende overordnede temaer i datamaterialet: (1) børnenes brug af legepladsinstallationer, (2) børnenes foretrukne aktiviteter og (3) de ansattes rolle i udelegen. Studiet viser, at børnenes brug af legepladsinstallationer (fx klatrestativ) var forskellig. De ældste børn var ikke så interesserede i legepladsudstyret. Når de legede med installationer på legepladsen var det ofte i forbindelse med andre legeaktiviteter, eller de brugte dem på andre måder, end de var tiltænkt, fx blev klatrestativet brugt til rolleleg (far, mor og børn). De yngre børn brugte derimod klatrestativet til at klatre i. Endvidere viser studiet, at børnenes aktiviteter i skoven primært bestod i at ”klatre i træer” samt lege ”far, mor og børn” og ”heltelege”. Skoven havde meget løsmateriale, fx pinde. På bakketoppen i daginstitutionen legede børnene også ”heltelege”, og de brugte hældningen til at rutsje på om vinteren, når der var sne. Bakketoppen fungerede også som gemmested, hvor børnene kunne lege uden at blive opdaget. Derforuden viser studiet, at børnenes udendørsaktiviteter i ringe grad var organiserede, og at de ansatte i stedet lagde op til fri leg. Derudover observerede de ansatte ofte børnenes leg men deltog sjældent direkte i legen. Fodbold var dog en undtagelse. Dette var en aktivitet, som de voksne initierede og deltog i.

Undersøgelsen blev foretaget i én daginstitution (barnehage) med 60 børn. Tre 5-årige børn blev udvalgt som informanter, idet de var de ældste børn i daginstitutionen med mest erfaring i daginstitutionens udeområde. Som første led i dataindsamlingen blev der indsamlet observationer af de tre børn. Hvert barn blev observeret i en time ved fire lejligheder. Det blev registreret, hvor barnet legede, hvad barnet legede, og hvem barnet legede med. Dernæst gav de tre børn hver især forskeren en rundvisning og fortalte, hvordan de brugte daginstitutionens udeområde, og hvad de kunne lide at lege i udeområdet. Datamaterialet involverede også interviews med de tre udvalgte børn og en pædagogisk leder (pedagogisk leder). Derudover blev 12 børn fra daginstitutionen observeret, mens de tegnede, hvad de bedst kunne lide at lege i udeområdet.

Hagen, T.L. (2015). Hvilken innvirkning har barnehagens fysiske utemiljø på barns lek og de ansattes pedagogiske praksis i uterommet. Nordisk Barnehageforskning 10(5), 1-16.