Arkitektur og pedagogikk i samspill eller motspill? – om betydning av koherens mellom planlegging og etablering av nye typer barnehagebygg.

Det overordnede formål med studiet er at undersøge samspillet mellem pædagogisk indhold og arkitektur og det fysiske miljø i dagtilbuddet set i relation til de seneste 10 års udvikling i Norge mod en højere andel af base- og zoneorganisede dagtilbud. Base- og zoneorganisering indebærer et mere åbent og fleksibelt design af dagtilbuddet med en større andel af fællesarealer og højere grad af variation i rum og arealer. Fokus er på intentionerne fra bygningsplanlæggernes side samt den efterfølgende brug af bygningerne. I løbet af studiet søger forfatterne svar på spørgsmål som: Hvad var intentionerne fra arkitekters og beslutningstageres side, da de designede bygningerne, og hvordan blev bygningerne taget i brug? Hvordan blev dagtilbudsledere og pædagogiske medarbejdere inddraget og informeret, da de skulle overtage de nye bygninger, og hvordan forløb hele opstartsprocessen med at tage de nye dagtilbud i brug og få en hverdag op at stå?

Resultaterne afslører, at personalet, som arbejdede i de nye bygninger, havde meget lidt viden om de intentioner, som lå bag det nye dagtilbudsdesign. Endvidere modtog personalet kun i begrænset omfang støtte til at etablere det pædagogiske arbejde under nye fysiske rammer. Forfatterne vurderer, at resultaterne peger på, at ønsket fra bygningsplanlæggernes side om at reformere dagtilbudsdesignet tilsyneladende var større end den faktiske evne til at sætte personalet ind i strukturen og sammenhængen i byggeriet, selvom det jo faktisk var personalet, som i sidste ende skulle føre byggereformen ud i praksis. Det illustrerer, at fysiske ændringer ikke i sig selv fører til ændret praksis. Hvordan forskellige former for dagtilbudsbyggeri tages i brug afhænger af det pædagogiske personales erfaringer, opfattelser og kompetencer. Forfatterne konkluderer, at studiets resultater understreger vigtigheden af at involvere personalet i ændringer, som omfatter dagtilbuddets fysiske rammer.

Forskerne interviewer to arkitekter, én bydelsrepræsentant (enhetsleder) og fire dagtilbudsledere (fagledere/styrer) fra tre forskellige dagtilbud (barnehage). Disse tre dagtilbud fungerer som cases. Herudover består det empiriske materiale af observationer og dokumenter, som er centrale for planlægningsprocessen og byggeriet af de nye dagtilbud, samt af data fra fokusgruppemøder og observationer foretaget i en anden bydel. De indsamlede data fra en anden bydel anvendes som en referenceramme, der kan spejle og bekræfte fundene fra de tre case-dagtilbud.

Evenstad, R. & Becher, A.A. (2015). Arkitektur og pedagogikk i samspill eller motspill? – om betydning av koherens mellom planlegging og etablering av nye typer barnehagebygg. Nordisk Barnehageforskning 10(2), 1-20.