How does a manmade outdoor area in a large, urban kindergarten afford physical activity to 5-year-old children.

Formålet er at undersøge, om og hvordan et konstrueret udendørsområde (manmade outdoor area) i én stor urban daginstitution (barnehage) skaber mulighed for fysisk aktivitet blandt femårige børn. Et konstrueret udendørsområde indebærer, at udendørsområdet består af forskellige typer udstyr (artificial equitment) som fx legepladsinstallationer.

Overordnet viser resultaterne, at det konstruerede udendørsområde giver mulighed for meget forskelligartet fysisk aktivet for de syv børn. Forfatterne konkluderer derfor, at lignende udendørsområder/legepladser har potentiale til at give mulighed for fysisk aktiv leg blandt børn. Udendørsområdet/legepladsen består af specifikke konstruerede områder. Forfatterne finder tre overordnede områder: (1) steder på jorden (places on the ground), (2) klatresteder og (3) pladser med løse dele og/eller løst materiale. Disse tre kategorier er inddelt i subkategorier. Steder på jorden er inddelt i (a) store åbne pladser, (b) små, veldefinerede steder og (c) stier. Klatresteder er inddelt i (a) klatreområder og (b) trapper og stiger. Pladser med løse dele og/eller materiale er inddelt i (a) pladser med løst materiale eller flytbare legeobjekter og (b) pladser med ”løs substans” (loose substances). Forfatterne finder, at de store åbne pladser gav barnet mulighed for en række fysiske aktiviteter som fx at løbe. I disse områder var børnene blandt andet beskæftiget med at løbe efter duer eller at løbe zigzag. På de små, veldefinerede steder legede børnene alene eller i mindre grupper. De små, veldefinerede steder kan fx være små steder, der er omkranset af bygninger eller legepladsinstallationer. Studiet viser, at disse steder gav børnene mulighed for at gemme sig og trække sig tilbage. Stierne blev brugt som ruter mellem steder eller pladser og gav ofte børnene mulighed for at løbe. Derudover viser studiet, at klatreområderne fx kan bestå af en klatrepyramide af reb, hvor børnene har mulighed for at bruge deres balance- og klatreevner. Forfatterne finder, at stiger og trapper havde samme funktion som stierne, de gav mulighed for at bevæge sig mellem steder. Stiger og trapper gav desuden børnene mulighed for at skubbe med benene og holde fast med armene. Endelig viser studiet, at pladser med løst materiale eller flytbare legeobjekter omfatter pladser med bolde, cykler, scootere, gynger osv., mens steder med ”løs substans” fx kan være sandkasser. Forfatterne peger på, at legeobjekter, der gav børnene mulighed for at bevæge sig hurtigt, var særligt populære, og at den ”løse substans” (sandet) gav børnene mulighed for at fordybe sig i at grave, bygge og ”bage”.

Undersøgelsen er foretaget i én stor urban daginstitution med et konstrueret udendørsområde. Kvalitativt datamateriale, primært bestående af individuelle observationer af udvalgte børn, men også samtaler med de udvalgte børn og personalet tilknyttet børnene, blev indsamlet af én forsker i efteråret 2012. Observationerne var centreret omkring følgende spørgsmål: Hvor befinder barnet sig i udendørsområdet? Hvad laver barnet der? Derudover blev der indsamlet viden om udendørsområderne i daginstitutionen, fx kort, billeder og beskrivelser fra arkitekten. Syv femårige børn (fire drenge og tre piger) blev udvalgt til at deltage i studiet. Børnene blev udvalgt på baggrund af forskernes vurdering af, at disse børn ville bruge udeområderne på forskellige måder, og at børnene kunne give brugbare oplysninger med hensyn til forskningsspørgsmålene.

Løndal, K., Norbeck, K.B. & Thoren, A.H. (2015). How does a manmade outdoor area in a large, urban kindergarten afford physical activity to 5-year-old children. Children, Youth and Environments 25(2), 1-18.