Barnehagetilbudet til barn med særlige behov: Undersøkelse av tilbudet til barn med særlige behov under opplæringspliktig alder.

Denne rapport søger at kortlægge indholdet og organiseringsformer af tilbud, der er tilknyttet 3-5-årige børn med særlige behov i dagtilbud (barnehage). Specifikt undersøges det: (a) Hvordan har arbejdsflow, administrative procedurer og tid brugt på administrative procedurer indflydelse på kvaliteten af tilbud? (b) Hvilke konsekvenser har skiftet fra individuelle tilskud til bloktilskud i Norge haft? og (c) hvad karakteriserer tilbud til børn med særlige behov og børn med nedsat funktionsevne?

Overordnet konkluderer studiet, at børn med diagnoser og klart definerede behov har lettere ved at få tildelt lovgivningsbaseret støtte. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt børn med samme behov men med mindre klart definerede lidelser får den hjælp, de har krav på. Studiet viser, at der er stor variation i sagsbehandlingstiden, og at private daginstitutioner oplever, at sagsbehandlingstiden er længere end i kommunale daginstitutioner. Sagsgangen ser derudover ud til at variere, idet børn med klare diagnoser får en enklere sagsgang. Studiet finder ikke, at skiftet til bloktilskud har haft afgørende indvirkning på ressourcer brugt på børn med særlige behov. Til gengæld peger dagtilbudspersonalet på, at tilbud til børn med mindre klart definerede behov har været ringere. Børn med særlige behov er primært tilknyttet kommunale dagtilbud, selvom andelen af børn med særlige behov i private dagtilbud er støt stigende. Det kan forklares med offentlige daginstitutioners stigende dækningsgrad, som sikrer en plads til alle børn, hvis det er ønsket. Opfordringerne til at tage imod kommunale tilbud kan forstås sådan, at børn med særlige behov styres imod kommunale dagtilbud og derfor ikke oplever samme institutionelle valgfrihed som andre forældre. Børn med særlige behov er overvejende inkluderede blandt andre børn i dagtilbud. Omgivelserne til de børn, der har særlige behov men ingen diagnose, udtrykker bekymring for de tilbud og procedurer, som tilbydes. Ifølge forfatterne er der et stort behov for at undersøge dette nærmere.

Undersøgelsen er inddelt i fem delstudier, hvis resultater sammenbringes i besvarelsen af forskningsspørgsmålene. Det første studie består af besøg i ti kommuner, hvori der er foretaget interviews med i alt 76 børnehaveejere, PPR-ansatte (på norsk: Pedagogisk-psykologisk tjeneste, PPT), ledere af kommunale og private dagtilbud, specialpædagoger, assistenter o.a., værger samt repræsentanter for fylkeskommunerne. Dertil er de sidste 10 sagsakter i hver kommune hos PPR, i alt 100 sagsakter, undersøgt. I det andet studie er der benyttet 988 spørgeskemaer til ledere og ejere af dagtilbud. I det tredje studie deltager 150 PPR-ledere ved at udfylde spørgeskemaer. Det fjerde studie baserer sig på registerdata fra den norske Kommune-Stat-Rapportering (KOSTRA), årsrapporter fra dagtilbud samt data fra Statistisk sentralbyrås (SSB’s) databank for perioden 2005-2013. I det femte studie har 239 forældre besvaret et spørgeskema, og dette er sammenholdt med lignende, allerede eksisterende data fra henholdsvis 1999 (984 forældre) og 2009 (336 forældre). Materialet er behandlet dels gennem statistisk analyse, dels gennem kvalitative analyser af de udførte interviews samt udfyldte kommentarfelter i spørgeskemaerne.

Wendelborg, C., Caspersen, J., Kittelsaa, A.M., Svendsen, S., Haugset, A.S., Kongsvik, T. & Reiling, R.B. (2015). Barnehagetilbudet til barn med særlige behov: Undersøkelse av tilbudet til barn med særlige behov under opplæringspliktig alder. NTNU Samfunnsforskning.