Formål
Afhandlingen sigter mod at give større indsigt i, hvordan børns forståelse (resepsjon) af billedbøger kan udledes af samtaler mellem børn og voksne i højtlæsningssituationer i daginstitutionen.
Resultat
Forfatteren laver to analyser af datamaterialet. I den første analyse fandt forfatteren tre kategorier, der kendetegnede børnenes forhold til billedbøgerne: (1) Børnene forhandlede mening i billedbøgerne, (2) børnene legede med mening i billedbøgerne, og (3) børnene skabte ny betydning i billedbøgerne. I den anden analyse fandt forfatteren, at (1) forkundskab om billedbøger skabte bestemte roller, (2) forudgående viden og roller skabte bestemte typer af handlinger, fx leg, og (3) højtlæsning skabte et myndiggørende (empowerment) klima, som samtalen foregik i. Studiet viser, at når børnene forhandlede mening i billedbøgerne, kom det til udtryk, ved at de spurgte til indhold, svarede på indhold, foreslog fortolkninger og kom med kommentarer til oplæsningen af billedbøgerne. Børnene legede med mening i billedbøgerne ved at indtage forskellige roller og skabe replikvekslinger og ved at dramatisere handlingen. Børnene skabte ny betydning i billedbøgerne ved at digte videre på handlingen og komme med forslag til, hvad der kom i spil i forbindelse med en illustration. Forfatteren fandt, at børnene i læsegrupperne havde forskellig viden om bøgerne fra tidligere læsning, og at børnenes forkundskab om billedbøgerne virkede stimulerende både for dem, som kendte bogen fra tidligere, og for dem, som læste bogen for første gang. Leg, som blev startet af børnene, opstod kun i de tilfælde, hvor ét eller flere børn havde forkundskab om bogen. De børn, som havde læst bøgerne tidligere, havde en øget sensitivitet overfor reaktioner fra de børn, som ikke havde læst bogen tidligere, dvs. at de var særligt opmærksomme på, hvordan de andre børn reagerede på tekst og billeder. Pædagogens tilbageholdenhed og åbenhed bidrog til en særlig myndiggørelse, hvor pædagogen hjalp børnene med at forhandle mening, lege med mening og skabe ny mening i billedbøgerne. Forfatteren konkluderer, at børnene ikke kun fordybede sig i bøgerne på en fantasifuld måde; de forholdt sig også kritisk til bøgerne, og dette forekom sædvanligvis inden for samme højtlæsningssituation.
Design
Undersøgelsen er foretaget i tre daginstitutioner (barnehager) med fire forskellige pædagoger, der læste én af fire forskellige billedbøger højt. Datamaterialet består af otte videooptagelser af en pædagog (barnehagelærer), der læser højt for grupper af to til tre børn mellem fire og fem år, dvs. at hver pædagog blev videofilmet to gange. Den gennemsnitlige længde på videooptagelserne er 20 minutter.
Referencer
Solstad, T. (2015). Snakk om bildebøker! En studie av barnehagebarns resepsjon. Kristiansand: Universitetet i Agder.
Opdragsgiver
uoplyst