Formål
Denne afhandlings formål er at give et særligt perspektiv på måltidssituationer i dagtilbud (barnehage), som antages at være reguleret af kulturelle såvel som institutionelle regler. Ud fra denne hypotese bør der ikke nødvendigvis være enighed om måltidets format blandt dagtilbudspersonalet. Disse uenigheder bliver i afhandlingen forstået som diskursive kampe om retten til at definere måltidsfællesskabets dimensioner. Den samlede intention med afhandlingen er dermed at undersøge, (1) hvordan måltidsfællesskab konstrueres diskursivt i dagtilbudspersonalets samtaler, og (2) hvordan de heraf følgende vilkår for måltidsdeltagelse kan forstås i et demokratiperspektiv.
Resultat
Afhandlingens resultater præsenteres i tre artikler, som omfatter fire gennemgående aspekter ved måltidsfællesskaberne i de undersøgte dagtilbud. Aspekterne strukturer, identiteter som deltager, relationer og følelser tillægges – på forskellig vis – mening gennem samtalernes diskurser og bidrager derigennem til at skabe måltidsfællesskabets karakter. Derudover fremhæver forskeren begrebet det pluralistiske måltidsfællesskab, hvorigennem de fire ovenstående aspekter tildeles mening i relation til hinanden. Resultaterne fra første artikel indikerer tilstedeværelsen af to overordnede diskurser i dagtilbudspersonalets samtaler om måltidet – en ordensdiskurs og en udforskningsdiskurs. Ordensdiskursens primære funktion er at neutralisere eventuelle trusler mod måltidsfællesskabet, mens udforskningsdiskursen søger at konstruere et rummeligt måltidsfællesskab med plads til forskellige identiteter. I anden artikel viser forskeren, hvordan måltidet kan forstås som noget andet end et ordnet fællesskab. Dette gøres gennem opfattelsen af måltidet som et åbent system på kanten af kaos, hvor deltagerne både optræder som en fælles stemme og som unikke individer. Endelig fokuserer afhandlingens tredje artikel på konstruktionen af identitet som måltidsdeltager. Overordnet viser artiklen, at måltidsfællesskab kan konstrueres af deltagere med både individuelle, kollektive og forskellige kollektive identiteter. Denne slutning udledes på baggrund af analysen af følgende fem diskurser: en fællesskabsdiskurs, en diskurs om at have det godt, en sårbarhedsdiskurs, en lystdiskurs og en nydelsesdiskurs.
Design
Afhandlingens empiriske grundlag består af syv kvalitative gruppeinterviews med i alt 18 ansatte fordelt på fire småbørnsafdelinger i to dagtilbud. Hvert interview blev udført i umiddelbar forlængelse af et måltid og tog afsæt i en skitse, som informanterne havde fået til opgave at tegne inden interviewet. Skitsen fungerede som en art ”kontaktzone”, der gav samtalerne et fælles udgangspunkt. Ud fra diskursanalytiske perspektiver identificerer forskeren dominerende diskurser i dagtilbudspersonalets samtaler for derigennem at belyse afhandlingens problemstilling.
Referencer
Tofteland, B. (2015). Måltidsfellesskap i barnehagen – Demokratiets vugge?: En studie av samtaler med ansatte på småbarnsavdelinger. Doktorgradsavhandling. Universitetet i Stavanger.
Opdragsgiver
uoplyst