Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner. En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner.

Formålet er at undersøge forholdet mellem små dagtilbud (på under 50 børn) og store dagtilbud (på over 100 børn). Specifikt er følgende forhold undersøgt: (a) Hvad betyder dagtilbuddets størrelse for den pædagogiske kvalitet og dermed for børnenes trivsel, læring og udvikling? (b) Hvad betyder dagtilbuddets størrelse for den pædagogiske ledelse og organisering af arbejdet? (c) Hvad betyder dagtilbuddets størrelse for pædagogernes faglighed, arbejdsvilkår og kompetencer? (d) Hvorledes kan man i praksis løse de udfordringer, der ligger i arbejdet i henholdsvis store og små institutioner? (e) Hvordan ser trivsel og det gode børneliv ud med børnenes øjne, og i hvilken udstrækning er det muligt, at deres ønsker kan blive realiseret i den konkrete dagligdag i store og små dagtilbud?

Resultaterne viser, at der ikke kan konstateres en én-til-én-sammenhæng mellem kvalitet og størrelsen af dagtilbud. Til gengæld viser studiet, at det ikke kan anbefales at oprette dagtilbud med over 100 børn, da det medfører en række udfordringer i forhold til kvalitet og børnenes muligheder for trivsel, læring og udvikling. Dagtilbud med en størrelse på mellem 60 og 90 børn rummer de små institutioners fordele, men får også nogle af de store institutioners udfordringer med. Samlet set byder de store dagtilbud på flere børn på mindre plads, hvilket belaster både pædagogers arbejdsforhold og børnene. Dertil er der registreret flere aldersrelevante krav og aktiviteter for børn i små dagtilbud. Alt i alt tegner studiet et billede af, at den pædagogiske kvalitet er højere i små dagtilbud. Undersøgelsen bekræfter endvidere, at der er lavere grad af kontakt og nærvær med børn i store dagtilbud. Med hensyn til ledelse finder studiet, at den fleksibilitet med hensyn til budget og personale, som store dagtilbud nyder godt af, forbliver oppe i systemet og ikke når ned til børnene i form af pædagogisk kvalitet. De større dagtilbud kræver mere tid til strategiske og administrative opgaver for lederen. Endvidere oplever personalet i større dagtilbud mere top-down-styring og mindre indflydelse, ligesom den pædagogiske kvalitet i højere grad varierer i disse store dagtilbud. Der ses ikke nogen forskel på den professionelle ledelse i henholdsvis små og store dagtilbud. Samlet set styrer strukturen i større dagtilbud hverdagen i højere grad end i små dagtilbud, hvilket kan udfordre fokus på pædagogisk kvalitet. I små dagtilbud kender lederen i langt højere grad børn og forældre, hvilket giver mulighed for at medinddrage dem i planlægningen af dagligdagen. Med hensyn til medarbejderes arbejdsvilkår finder studiet, at det i store dagtilbud er sværere for personalet at opbygge en fælles kultur. Dertil er de større arealer upraktiske og tidskrævende for personalet, da der kræves meget af personalet rent logistisk for at fordele børn og aktiviteter. Forfatteren konkluderer, at det er vigtigt at adskille afdelinger i større dagtilbud samt at undgå at flytte personale rundt mellem stuer. Desuden er det vigtigt, at ledelsens målsætninger når helt ud i praksis, hvilket kræver en tilstedeværelse på stuer og videreuddannelse og supervision af personalet. I forhold til trivsel og det gode børneliv viser undersøgelsen, at børn trives bedst med legekammerater og glade voksne, der også vil lege med. Disse forhold bliver udfordret i større dagtilbud. De små dagtilbud kan bedre skabe rammer for mere tid til leg, bedre kendskab børn imellem og bedre legefællesskaber. De voksne har oftere mulighed for at hjælpe og intervenere i konflikter i de små dagtilbud, selvom børnene også er bedre til selv at løse konflikterne. Det påpeges dog også, at store daginstitutioner kan organiseres på måder, der fremmer de fordele, som mellemstore institutioner har.

Undersøgelsen er delt i en kvalitativ undersøgelse, hvori 12 dagtilbud har deltaget, samt i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse foretaget af Bureau 2000 med besvarede skemaer fra i alt 488 dagtilbudsledere og 389 pædagoger. De 12 dagtilbud repræsenterede regioner i hele landet. I alt deltog 6 store dagtilbud (2 dagtilbud med over 200 børn samt 4 dagtilbud med mellem 100 og 200 børn), 2 mellemstore dagtilbud og 4 små dagtilbud. Store dagtilbud blev defineret som institutioner med over 100 børn, mellemstore som institutioner med mellem 60 og 90 børn og små som institutioner med under 50 børn. Der er i den kvalitative undersøgelse foretaget observationer, interviews med ledere, personale og børn samt KIDS-vurderinger (Kvalitet I Daginstitutioner), som er et værktøj til evaluering og udvikling af kvalitet i daginstitutioner. Disse KIDS-data er opgjort i søjlediagrammer for hvert dagtilbud med henblik på at udarbejde diagrammer med gennemsnitsvurderinger af store og små dagtilbud. De øvrige observationer uddyber de omtalte KIDS-data. Data fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er benyttet til at undersøge, i hvilken grad de kvalitative resultater kan generaliseres til dagtilbud i Danmark.

Kragh-Müller, G. & Ringsmose, C. (2015). Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner. En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.