Drama, æstetisk læring og udvikling af dramatisk legekompetence i børnehaven.

Studiets formål er at undersøge, hvorvidt en dramapædagogisk indsats på én og samme tid kan fungere som æstetisk læreproces, som redskab til at udvikle børns dramatiske legekompetence og som redskab til at styrke børns egne legefællesskaber i en inkluderende retning.

Baseret på undersøgelsens resultater konkluderer forfatteren, at den anvendte dramapædagogiske indsats fungerede som en lystbetonet, inkluderende og æstetisk læreproces, hvor hele børnegruppen havde mulighed for at bearbejde og udveksle almenmenneskelige tematikker (såsom oplevelser af at være marginaliseret og udsat for mobning og anden uretfærdig behandling) og udvikle deres dramatiske legekompetence, som de herefter kunne overføre til egne dramatiske legefællesskaber. Studiet viser endvidere, at de udvalgte fokusbørn formåede at overføre dramatisk legekompetence, roller og narrativer indlært i dramaaktiviteterne til egne dramatiske lege. Ifølge forfatteren betød dette, at fokusbørnene ved undersøgelsens afslutning i højere grad indgik som ligeværdige spillere både i dramaaktiviteterne og i børnenes egne legefællesskaber. Endelig peger forfatteren på problemer ved den anvendte dramapædagogiske indsats, såsom at der kun i lav grad var mulighed for, at børnene kunne eksperimentere med instruktørrollen, og at gruppearbejdsformen ikke altid gav plads til, at alle børn kunne deltage lige aktivt i konstruktioner af egne narrativer.

Den anvendte dramapædagogiske indsats bestod af en fast grundmodel med en genkendelig form samt en række grundøvelser (fx klappeleg og farveladeleg) og dramatiseringsformer (inklusive forskellige redskaber såsom dukkespil og improvisation), der kunne anvendes i konkrete dramaforløb med forskellige tematikker. Grundmodellens genkendelige form bestod af tre sammenhængende faser (opvarmning, dramatisering og efterbearbejdning), som blandt andet skulle skabe tryghed for børnene og skabe et frirum til kreativ meddigten indenfor de udstukne rammer. De forskellige øvelser og dramatiseringsformer var designet til, at alle børn skulle have lige adgang til deltagelse, og at dramaforløbene skulle udfolde sig i forhold til børnenes egen dramatiske leg, være improvisationsbårne, tematiske og narrative og skulle rumme mulighed for, at børnene kunne bearbejde almenmenneskelige tematikker og udvikle forståelse for sig selv og de andre. Det vil sige, at de enkelte dramaforløb var bundet sammen af et overordnet tema og et gennemgående narrativ men med afsæt i de tematikker, som børnene i forvejen var optaget af. Undersøgelsen tager udgangspunkt i to danske dagtilbud, hvor data blev indsamlet over en periode på syv måneder. Datamaterialet består af deltagende observation, praksisfortællinger (baseret på feltnoter og videoobservation), strukturerede observationer samt fokusgruppeinterviews med børn og pædagoger. Derforuden gør forfatteren brug af børnenes tegninger som dokumentationsform. Fokus var i særlig grad på fem udvalgte børn, der ved studiets start enten slet ikke eller kun i mindre grad var en del af de eksisterende legefællesskaber i dagtilbuddet.

Sørensen, M. (2015). Drama, æstetisk læring og udvikling af dramatisk legekompetence i børnehaven. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik.