Da kvaliteten kom til småbørnsinstitutionerne: beretninger om hvordan det går til, når kvalitet på det småbørnspædagogiske område skal vides og styres.

Afhandlingen undersøger, hvordan kvalitetsrapportering foregår i dagtilbud. Forskningsspørgsmålene er: Hvordan går det til, når ”kvalitet”, ”effekter” og ”resultater” bliver orienteringspunkt for dokumentation, udvikling og styring af småbørnspædagogikken? Og hvordan fortolkes, forhandles og forvaltes barn, pædagog og pædagogik i de sociale processer, hvor institutioner og forvaltning arbejder med at rapportere og udvikle ”kvalitet” og dokumentere effekter og resultater?

Afhandlingen rummer mange resultater – dels iagttagende perspektiver, dels udpegninger af rationaler og sandheder, der har etableret sig ude i daginstitutionerne i arbejdet med kvalitetsstyring. Fx peger analysen på, at kvalitetsrapporternes klassificering og inddeling af småbørnspædagogisk indhold er med til at definere, hvordan verden skal undersøges, og hvilke data om virkeligheden der skal gælde. Disse rammer får konsekvenser for, hvordan det pædagogiske arbejde kan tænkes. Studiet viser, hvordan småbørnspædagogisk indhold afgrænses af bestemte former for relevans for kvalitet, mens andre udelades. Et konkret eksempel på denne vidensstyring er værktøjet Læringshjulet, der er på vej til at blive digitaliseret og koblet til kvalitetsrapporterne. Læringshjulet baserer sig på et materiale, som ifølge konceptet skal udarbejdes som grundlag for forældresamtaler, og som knytter sig specifikt til det enkelte barns overgange mellem forskellige institutionstyper og lægger op til, at man gør status over barnets udvikling. Tilsyneladende neutrale teknologier og tal er med til at understøtte et kvalitetsmaskineri, der opfatter valg og definitioner – og deraf værdier – som tekniske spørgsmål, der kan afgøres. Forfatteren beskriver, hvorledes teknologien medfører et syn på småbørnspædagogik, der knyttes til barnets kompetencemæssige udvikling. Det vil sige, at pædagogen får defineret sin rolle i en handlingskæde, der bevæger sig fra identifikation af indsatsområde til at udføre en metode til dokumentation af effekter og evaluering. Professionaliteten får derfor karakter af systematisk klassifikation og kompetenceudvikling, som – gennem opdeling af barnet i kategorier – overvåger det, forfatteren kalder et voksendefineret barn. Det understøttes gennem en udgrænsning af et pædagogisk sprog.

Studiet baserer sig på 2 års feltstudier i to dagtilbud i København. Feltstudierne består af en omfattende mængde observationer af, interviews og uformelle samtaler med og oplæg for og med konsulenter i forvaltningen, dagtilbudsledere, pædagogiske ledere og pædagoger i de to dagtilbud. Desuden er dagtilbuddenes kvalitetsrapporter undersøgt nøje med henblik på at kortlægge deres betydning for dagtilbuddenes og forvaltningens arbejde. Materialet er kodet med fokus på brud, diskontinuitet og ustabilitet med henblik på at beskrive, hvordan viden om kvalitet benyttes til at styre småbørnspædagogikken.

Togsverd, L. (2015). Da kvaliteten kom til småbørnsinstitutionerne: beretninger om hvordan det går til når kvalitet på det småbørnspædagogiske område skal vides og styres. Doctoral dissertation, Forskerskolen for Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.