Inklusion i daginstitutioner: mellem pædagogik og arbejdsmiljø.

Undersøgelsens formål er at beskrive, hvad der karakteriserer vellykkede inklusionsforløb af børn med særlige behov i dagtilbud for 0-6-årige, og hvilke arbejdsmiljømæssige og pædagogiske faktorer der er væsentlige for, at inklusion på daginstitutionsområdet lykkes.

Undersøgelsen peger på, at dagtilbud og kommuner har gennemgået et markant skifte, hvad angår arbejdet med inklusion, i perioden 2010-2014. En granskning af samarbejdsforholdene imellem institutionerne og forvaltningen, PPR, aktører fra sundhedssystemet, støttetilbud, forældre m.fl. viser, at positive resultater er opnået, når der er udviklet god dialog mellem alle parter. Til gengæld har fokus på omkostninger og ressourcer, forskelle i fagsprog og vurderinger samt krav om diagnoser belastet mulighederne for god dialog. I forhold til forældresamarbejde peger undersøgelsen på, at forældrene kan inddeles i følgende tre kategorier, som hver kræver en forskellig samarbejdsform i bestræbelserne på et vellykket inklusionsforløb: 1) forældre, som magter, at deres barn er i problemer, 2) forældre, som hidtil har fungeret godt, men som har svært ved at håndtere, at deres barn er i vanskeligheder, og 3) forældre, som har så svært ved at magte at være forældre, at det går ud over barnet. Studiet viser desuden, at forståelsen af inklusion i den undersøgte periode har gennemgået et fokusskifte fra særbehandling af det enkelte barn til hele dagtilbuddets møde med børn i vanskeligheder. Denne overgang, som genkendes på tværs af dagtilbuddene, har været udfordrende for det pædagogiske personale og dets relationer til andre aktører og bidraget til kriser, afmagt og frustrationer, som kædes sammen med sygemeldinger og opsigelser. Det har også foranlediget et skifte i personale, understøttende funktioner og pædagogiske tilgange, hvilket har forandret organisationen. Undersøgelsen viser desuden, at ressourcer er afgørende for det inkluderende arbejde, samt at lederne må balancere loyalitet overfor kommunen med et selvstændigt ledelsesrum indadtil. Arbejdet med inklusion kræver en høj grad af samarbejde og vidensdeling mellem ansatte i dagtilbuddet, som lederen må skabe rum for. Undersøgelsen finder ikke tegn på, at dagtilbuddets størrelse er afgørende for mulighederne for at løfte inklusionsopgaven. Til gengæld er det afgørende at kunne etablere afgrænsede og overskuelige rammer for børnene i hverdagen. Afslutningsvis præsenterer rapporten en række pædagogiske, politisk-administrative og arbejdsmiljømæssige anbefalinger.

Undersøgelsen er tilrettelagt efter historieværkstedsmetoden. Det indebærer, at personalet fra samme dagtilbud i grupper på 6-10 personer er samlet en halv dag og bringes til at beskrive og analysere konkrete (og selvvalgte) forløb, som de har været en del af. Forløbene talte i alt 20 børns inklusionsforløb — heraf 19 med drenge. I alt er der gennemført historieværksteder i 10 danske dagtilbud geografisk fordelt over landet. Dagtilbuddene beskrives som velfungerende og er rekrutteret på baggrund af annoncering og kontakter hos Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL). Datagrundlaget udgør således et forholdsvist selekteret materiale, som benyttes til at pege på problemstillinger, der er vigtige for succesfuld inklusion. I rapporten præsenteres forskningsresultaterne, som er gennemgange af gentagelser på tværs af historieværkstederne.

Albertsen, K., Kjær, B., Limborg, H.J. & Fournaise, M. (2015). Inklusion i daginstitutioner: mellem pædagogik og arbejdsmiljø. Valby: TeamArbejdsliv.