Den komplexa väven: Att organisera för barns övergångar till och från förskoleklass.

Studiets overordnede formål er at undersøge, hvordan børns overgange til og fra en svensk børnehaveklasse (förskoleklass) organiseres. Mere specifikt søger studiet viden om de organisatoriske vilkår, som styrer børns overgange, og om, hvorvidt disse vilkår kommer til udtryk i dagtilbudslederes og skolelederes argumenter for organiseringen.

Overordnet viser resultaterne, at mange forskellige vilkår og faktorer har betydning for, hvordan børns overgange til og fra en svensk børnehaveklasse organiseres, og studiet indikerer således et komplekst billede af, hvad der styrer overgangenes organisering. Den kvantitative del af studiet viser, at det er mere almindeligt, at grupper af børn blandes og fordeles i nye klasser i overgangen mellem dagtilbud og børnehaveklasse end i overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse (årskurs 1). I den kvalitative del af studiet finder forfatteren, at de vilkår, som muligvis påvirker overgangenes organisering mest, er de ydre vilkår såsom antallet af børn, der skal starte i børnehaveklasse, antallet af dagtilbud, som overdrager børn til børnehaveklasser, skoledistriktets størrelse og forældrenes påvirkning (dels kan forældrene have forskellige meninger om gruppe- og klassesammensætninger, og dels kan det frie skolevalg gøre organiseringen af overgangen fra dagtilbud til børnehaveklasse uforudsigelig og svær at planlægge). Ud fra disse resultater vurderer forfatteren, at børneantallet, antallet af dagtilbud og skoledistriktets størrelse udgør faktorer, som er svære for skolelederne at forandre og påvirke, og som er tæt forbundet med hinanden. Forældrenes påvirkning af gruppe- og klassesammensætninger er et vilkår, som skolelederne må forholde sig mere fleksibelt til, og som er svært at forudse. Det frie skolevalg kræver fleksibilitet af skolelederne, hvilket gør det svært i god tid til forudse, hvordan klasser og grupper kan sættes sammen. Således vurderer forfatteren, at de ydre vilkår i høj grad skaber rammerne for, hvordan skolelederne kan håndtere organiseringen af overgangene. Derudover viser studiet, at organiseringen også påvirkes af indre logikker og forestillinger om, hvordan en god overgang skabes. Her handler ledernes argumenter i særdeleshed om vigtigheden af at skabe social kontinuitet for at fremme børns tryghed i overgangen. Endelig viser resultaterne, at skolens egne organiserende traditioner for arbejdet med overgangene spiller ind, dvs. at skolens eget indre arbejde sætter sit aftryk på, hvordan skolelederen argumenterer for organisationen af overgangene. Et eksempel på skolers egen tradition, som synliggøres i empirien, er, hvordan nogle skoler arbejder med blandede F-1-klasser. F-1-systemet er en tilgang, der ofte findes på skoler, hvor elevantallet ikke rækker til at lave aldershomogene klasser.

Studiets datamateriale består af et spørgeskema sendt til dagtilbudsledere og skoleledere fra 30 svenske kommuner. Ledere fra i alt 123 dagtilbud og skoler besvarede spørgeskemaet. Spørgeskemaet består af spørgsmål med flere svarmuligheder, hvor respondenterne havde mulighed for at tilføje kommentarer og argumenter til hvert spørgsmål. Spørgeskemaet analyseres både kvantitativt (hvor svarene tælles og fordelingen præsenteres i diagrammer) og kvalitativt (hvor ledernes argumenter for organiseringen tematiseres og udgør en illustration af den kvantitative del af undersøgelsen).

Ackesjö, H. (2015). Den komplexa väven: Att organisera för barns övergångar till och från förskoleklass. Nordisk Barnehageforskning 11(4), 1-16.