“Nytråkk” i gamle spor. Retrospektivt blikk på hverdagslivet i en småbarnsgruppe.

Formålet med studiet er at give børn en stemme til at udtrykke, hvordan de oplevede hverdagen i en vuggestue (småbarnsgruppe), ca. 2 år efter at de var stoppet.

De to forskellige undersøgelsesmetoder ledte frem til to forskellige typer resultater. Under rundvisningerne i vuggestuen fokuserede børnene på ”det gennemgående indhold” i vuggestuen, og under den visuelle rundvisning i porteføljerne fokuserede børnene på ”periodefastsat indhold”. Det gennemgående indhold inkluderede det, som sker i hverdagen gennem leg, rutiner og hverdagshandlinger. Det handler i høj grad om gruppeliv, hvilket ofte ikke får så meget opmærksomhed i didaktiske planer. Periodefast indhold inkluderede det indhold, som er mere synligt i pædagogiske planer, og som traditionelt bliver brugt i dokumentationsøjemed. Resultaterne fra vandringen i vuggestuen var (1) genkendelse og minder om leg, (2) fællesskab og venskab og (3) rutiner og ændringer. Resultaterne fra porteføljerne var (1) specielle hændelser, mærkedage, fødselsdage, karneval, fest og ture, (2) relationer, fællesskab og venskab, (3) ”stor-lille” og (4) børnenes egne ”kunstprodukter”. Genkendelse og minder om leg var et centralt element i vandringen. Børnene genkendte rummene og ting, som de forbandt med specielle aktiviteter – f.eks. dvælede de fleste børn ved et vindue i en skillevæg, som de forbandt med legen ”far, mor og børn”. Fællesskab og venskab kom ligeledes til udtryk i vandringen, idet børnene ofte brugte ord som ”vi” og ”os”. Forskerne oplevede en stærk fornemmelse af et kollektivt ”vi” blandt børnene. Dette kom også til udtryk i læsningen af porteføljerne, hvor det forekom, at børnene reflekterede over relationer – fx ”det var min bedste ven”. Rutiner og ændringer var et centralt tema for børnene, da der var sket en del ændringer i vuggestuen, siden børnene gik der – fx at sofaen, hvor de plejede at læse, var flyttet. Da børnene gennemgik porteføljerne, beskrev de specielle hændelser, mærkedage, fødselsdage, karneval, fest og tur. Porteføljerne indeholdt dokumentation, som handlede meget om det specielle og synligt planlagte indhold i børnehaverne. Børnene reflekterede ovr ”stor-lille”-forholdet på billederne, hvilket kan eksemplificeres med udsagn som ”der var Jane lille” og ”det ligner min lillebror, men det er mig”. I porteføljerne dvælede børnene i lang tid ved deres kunstprodukter, og de kunne godt lide at reflektere over deres evner. De syntes, de havde produceret nogle fine ting.

Forskerne anvendte retrospektive samtaler med fire- og femårige børn (tre piger og en dreng) på to forskellige måder. Det første ”interview” inkluderede, at børnene gik gennem deres gamle vuggestue (småbarnsgruppe) med en forsker og fortalte om deres oplevelser fra hverdagen i vuggestueperioden. Vandringen med barnet som ”vejviser” varede ca. en halv time og blev videooptaget. Det andet interview inkluderede, at børnene – sammen med forskeren – gennemgik deres egen portefølje (barnehagepermer) fra vuggestueperioden. Denne visuelle vandring med børnene var ligeledes designet, så barnet fungerede som ”vejviser” for forskeren. Porteføljerne eller ”min vuggestuebog” indeholder tegninger lavet af barnet samt billeder taget i vuggestuen eller på ture, der viste specifikke hændelser eller særlige mærkedage, bl.a. fødselsdage. Under de fleste billeder havde personalet suppleret med beskrivelser af begivenhederne.

Winger, N. & Eide, B.J. (2015). “Nytråkk” i gamle spor. Retrospektivt blikk på hverdagslivet i en småbarnsgruppe. Nordisk Barnehageforskning 9(4), 1-22.