Sproget kan styrkes! Rapport om SPELL og Fart på sproget. Undersøgelser af effekten af to sprogindsatser.

Denne rapport præsenterer resultaterne fra to randomiserede forsøg, hvis primære formål er at undersøge kortsigtede effekter af sprogindsatserne Structured Preschool Effort for Language and Literacy (SPELL) (sprogtilegnelse via struktureret, legebaseret læsning) og Fart på sproget (sprogtilegnelse via målrettede og systematiske legeaktiviteter). Begge studier undersøger således, om strukturerede sprogindsatser kan styrke børns sprogtilegnelse i en dansk pædagogisk kontekst. Ud over at undersøge sprogtilegnelsen har studiet af SPELL til formål at undersøge, om børnenes udbytte af indsatsen øges ved (1) at give pædagogerne ekstra kursusdage i kompetenceudvikling eller ved (2) at lade forældrene udføre sprogaktiviteter i hjemmet parallelt med sprogaktiviteterne i dagtilbuddet. I studiet af Fart på sproget bliver det endvidere undersøgt, (1) om effekten af indsatsen er størst, hvis sprogaktiviteterne i dagtilbuddet gennemføres med små eller store børnegrupper, og (2) hvad det betyder for effekten, hvis pædagogerne arbejder efter et mere ”åbent” curriculum (Fart på sproget ÅBEN), dvs. at pædagogerne skulle understøtte faste læringsområder og læringsmål, men at de selv skulle vælge og planlægge de pædagogiske sprogaktiviteter, der skulle indgå.

Overordnet viser effektstudierne af de to sprogindsatser SPELL og Fart på sproget, at børnene i indsatsgrupperne tilegnede sig signifikant bedre førskriftlige kompetencer (fx lydlig opmærksomhed og bogstavkendskab) i løbet af indsatsperioden sammenlignet med børnene i kontrolgruppen. Dog var børnenes udbytte i den lave ende af spektret, dvs. at effektstørrelserne for førskrift var i området 0,20-0,30 i indsatsgrupperne i SPELL og Fart på sproget. Når det gælder talesprog (hvor kun ordforrådet var et aktivt læringsområde i sprogindsatsen), var der kun mindre og ikke-signifikante effekter af SPELL. Ifølge forfatterne kan resultaterne hænge sammen med det faktum, at begge sprogindsatser er gennemført under helt almindelige hverdagsvilkår. Det vil sige, at indsatserne blev gennemført samtidig med de øvrige pædagogiske og praktiske opgaver i dagtilbuddene. En anden mulig årsag kan være, at mange af pædagogerne ikke gennemførte det fulde program, hvilket altså også kan have påvirket børnenes udbytte negativt. Endelig peger resultaterne generelt på, at alle børn fik positivt udbytte af sprogindsatserne uanset forældrenes baggrund. Kun i modellen Fart på sproget ÅBEN, hvor pædagogerne arbejdede efter et mere ”åbent” curriculum, fik børnene udbytte af sprogindsatsen både mht. førskrift og talesprog. Disse resultater peger altså på, at fastlagte aktiviteter og faste aktivitetsbeskrivelser med modeller for, hvordan pædagogerne kan arbejde med læringsmålene, ikke er nødvendige forudsætninger for at styrke børns sprog i en dansk pædagogisk kontekst. Resultaterne fra undersøgelsen af Fart på sproget ÅBEN indikerer med andre ord, at det er muligt at opnå bedre resultater, når pædagogerne arbejder med faste læringsområder men selv vælger og planlægger sprogaktiviteter. Derudover peger studiet på, at pædagogerne i Fart på sproget ÅBEN i stor udstrækning valgte at gøre brug af fælles boglæsning og andre ”boglige” aktiviteter frem for legeaktiviteter med fokus på sprog. Resultaterne fra undersøgelsen af SPELL indikerer endvidere, at det at give pædagogerne ekstra kompetenceudvikling eller at lade forældrene udføre sproglige aktiviteter hjemme ikke gav børnene yderligere udbytte af sprogindsatsen. Ligeledes finder undersøgelsen af Fart på sproget, at gruppestørrelse ikke havde nogen indflydelse på børnenes udbytte af indsatsen, hvilket indikerer, at førskriftlige kompetencer kan understøttes ved sprogaktiviteter i såvel små som store børnegrupper.

De to sprogindsatser SPELL og Fart på sproget blev designet sådan, at de kunne sammenlignes med hinanden. SPELL tager udgangspunkt i fælles læsning af bøger, mens Fart på sproget tager udgangspunkt i strukturerede legeaktiviteter såsom vendespil, sanglege og fortællebold. Begge sprogindsatser understøtter børns talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger ud fra fire læringsområder: ordforråd, narrative kompetencer, skriftsprogskoncepter og lydig opmærksomhed. Sprogindsatserne forløber over en periode på 20 uger to gange om ugen og er målrettet alle børn i alderen 3-6 år. Begge studier gør brug af randomiseret, kontrolleret forsøg (RCT) og anvender et fire-gruppedesign, dvs. at begge studier inddelte børnene tilfældigt i tre indsatsgrupper og én kontrolgruppe. I alt deltog 5.350 børn fra 134 dagtilbud i studiet af SPELL, mens 5.436 børn fra 145 dagtilbud deltog i studiet af Fart på sproget. Sprogindsatserne blev afviklet over to kohorter. Datamaterialet består af før- og eftermålinger af børnenes sproglige kompetencer (et batteri af sprogtest gennemført af pædagogerne), spørgeskemaer udfyldt af dagtilbudsledere, pædagoger og forældre, observationer af dagtilbuddenes fysiske læringsmiljø samt videooptagelser af sprogaktiviteter i dagtilbuddene (det sidste gælder kun undersøgelsen af SPELL). Derudover blev der indhentet baggrundsinformation fra Danmarks Statistik, ligesom pædagogerne blev bedt om at udfylde aktivitetsnoter og et sprogudviklingsskema med henblik på at undersøge kvaliteten af gennemførelsen af sprogindsatserne.

Bleses, D., Højen, A., Andersen, M.K., Dybdal, L. & Sehested, K. (2015). Sproget kan styrkes! Rapport om SPELL og Fart på sproget. Undersøgelser af effekten af to sprogindsatser. Syddansk Universitet.