Preschool’s new suit: care in terms of learning and knowledge.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan omsorgsbegrebet (care) implicit kommer til udtryk i arbejdet med dokumentation i svenske dagtilbud. Følgende forskningsspørgsmål stilles: Hvordan udtrykker pædagoger begrebet pædagogik i relation til dokumentationsarbejde, hvordan håndterer de krav om synlighed, og hvilke aspekter af den pædagogiske profession bliver tydeliggjort (exposed), og hvilke bliver gjort tavse (silenced)?

Resultaterne viser, at begrebet omsorg bliver italesat på hovedsageligt fire forskellige måder i pædagogernes dokumentationsarbejde. Den ene måde (1), hvorpå man taler om omsorg, er omsorg som en kerneaktivitet, der opleves som stressende og til tider fysisk hård. Fx udtaler en pædagog, at forældre tit er rigtig optaget af omsorg i form af mad, søvn, toiletbesøg osv., og dette lægger et pres på pædagogerne i forhold til at dokumentere, at omsorg finder sted i dagtilbuddet. Omsorg bliver af en anden pædagog italesat som børnepasning, hvor man fx har ansvaret for flere børn end egne børn på stuen. Den anden måde (2), man omtaler omsorg på, er omsorg som en stabil og positiv tilgang, som eksempelvis det at have en tæt relation til børnene. I forhold til denne måde at se omsorg på kan begrebet opleves som en selvfølge, der er taget for givet, og som helt naturligt indgår i det daglige arbejde, og som derfor kan være usynligt i forhold til dokumentation af opgaver. Den tredje måde (3), hvorpå man taler om omsorg, er omsorg som ikke-planlagt og uden konkret formål. I forhold til dokumentation beskriver en leder, at de primært dokumenterer planlagte aktiviteter, og dermed forsvinder omsorgsbegrebet fra det dokumenterede arbejde. Endelig (4) italesættes omsorg som en læringsaktivitet, fx når man lærer børn at tage tøj på selv, og man tager højde for barnets udvikling og tempo. Studiet viser videre, at når omsorgsopgaven opleves som fysisk og mentalt stressende, benytter pædagogerne to strategier til at håndtere dette. Disse strategier kalder forfatterne flugtstrategien (the escape strategy) og ændringsstrategien (the transformation strategy). Flugtstrategien ses for eksempel, når pædagogerne trækker sig fra situationer, der er fysisk belastende, og når de taler om omsorg ved brug af andre begreber, såsom børnepasning. Ændringsstrategien anvendes, når pædagogerne omtaler hverdagslige og trivielle opgaver som børns læring eller vidensprocesser. På baggrund af resultaterne konkluderer forfatterne, at pædagogernes og ledernes måde at håndtere omsorg på primært er relateret til planlagte og målrettede aktiviteter, samt at omsorgsaspektet er noget, som pædagogerne og lederne taler om men har svært ved at sætte ord på. Dette betyder også, at omsorg optræder som et flygtigt begreb i dokumentationsarbejdet og som noget, det er svært at dokumentere, at man arbejder med.

Data er indsamlet i dagtilbud (preschools) i to svenske kommuner i 2013. Studiets empiriske materiale bygger på observationer af medarbejdermøder samt interviews med pædagoger (preschool teachers) og dagtilbudsledere (preschool managers). I alt er ni dagtilbudsledere og to pædagoger interviewet, og forskerne har derudover deltaget i møder og diskussioner med 14 pædagoger og to ledere. Alle deltagere var kvinder. Noter og lydoptagelser blev efterfølgende transskriberet og omskrevet, inden materialet blev anvendt i en tematisk indholdsanalyse.

Löfdahl, A. & Folke-Fichtelius, M. (2015). Preschool’s new suit: care in terms of learning and knowledge. Early Years 35(3), 260–272.