Entrepreneurial learning in Swedish preschools: possibilities for and constraints on children's active participation.

Formålet med studiet er at undersøge, hvorvidt børn i dagtilbud modtager støtte og anerkendelse i deres forsøg på at skabe mening med verden, og i givet fald, hvad der kendetegner denne støtte. Brugen af udtrykket ”at skabe mening med verden” henviser til begrebet “iværksætterlæring” (entrepreneurial learning), som betyder, at børn lærer at udforske verden på en kreativ og selvstændig måde.

Overordnet peger studiet på, at selvom det er pædagogernes ambition at opfordre børnene til iværksætteri, så giver de undersøgte aktiviteter og opbygningen af dem ikke altid børnene mulighed for at være kreative. Forfatterne finder, at det at være kreativ og udforskende kan være svært for børn i situationer, hvor pædagogerne følger et prædefineret koncept eller har et bestemt mål for øje. Studiet viser dog også, at det kan lade sig gøre at skabe rammer omkring en aktivitet, som hjælper til at fremme børns iværksætterkompetencer. Forfatterne konkluderer, at det centrale er, hvordan pædagogerne tilrettelægger aktiviteten: Hvis en aktivitet planlægges for stramt og med for snævert et formål, så forhindres børnene i at agere frit og selv finde frem til kreative løsninger. I analysen beskrives tre forskellige aktiviteter (én for hvert dagtilbud), hvor børnenes muligheder for at udfolde sig kreativt og aktivt gives vidt forskellige rammer. Under den første aktivitet følges en meget specifik proces, hvor tingene skal foregå efter en bestemt orden. Børnene skal sidde ned ved borde, iklædes en hvid kittel og briller og så arbejde på hver deres opfindelse med de dele, som er lagt frem af pædagogerne. Hver opfindelse består af et stykke pap, hvor forskellige dele limes på. Det er pædagogerne, som styrer limpistolen, således at børnene peger på det sted, de vil have noget sat fast, og så hjælpes af en pædagog. I en sådan kontekst opfordres børnene til at arbejde individuelt med hjælp fra pædagogerne, men de hindres i at tage yderligere initiativ og har kun begrænset mulighed for at påvirke eller ændre aktiviteten. Den anden situation, som analyseres, består af en dramaaktivitet, en styret leg med LEGO og en højtlæsningsseance. Dramaktiviteten er planlagt af pædagogen og følger en specifik historie og rækkefølge (historien om de tre små grise). Det er muligt for børnene at afprøve forskellige roller og udforske det at optræde, dog indenfor de på forhånd givne rammer. I de to andre aktiviteter har børnene en høj grad af frihed til selv at dirigere legen og skabe deres egne regler. I den tredje og sidste aktivitet fremstår både børnenes og de voksnes roller som fleksible, og børnene gives rig mulighed for selv at kontrollere aktiviteten. Til at starte med ser børn og voksne i fællesskab på videoer, billeder og tegninger frembragt i forbindelse med et projekt om robotter. Børnene kan selv klikke rundt mellem billederne på skærmen og komme med kommentarer til forløbet eller præsentere egne værker. Efter fællesseancen arbejder børnene med deres værker. De opfordres af de voksne til selv at finde materialer, bruge limpistolen og i det hele taget selvstændigt bevæge sig rundt i aktiviteten. I denne kontekst er det muligt for børnene at deltage aktivt, men det accepteres også, at man ikke deltager eller vælger at lave noget, som ligger udenfor det fælles tema for projektet. Denne frihed illustreres med en pige, som dels ikke ønsker at fremvise sine værker, dels vælger at udforme en sommerfugl fremfor en robot, og bliver støttet i sine valg af de voksne. Det fremhæves i analysen, hvordan pædagogerne her vælger ikke at fremhæve bestemte løsninger frem for andre, men i stedet overlader det til børnene selv at afprøve forskellige strategier og være innovative på egen hånd. I løbet af aktiviteten sætter pædagogerne ord på de begreber, som kommer op, og opfordrer børnene til selv at dokumentere deres læringsprocesser.

Studiet er udført i tre dagtilbud (preschools), der af dagtilbuddene selv beskrives som dagtilbud, der arbejder i overensstemmelse med en iværksættertilgang (entrepreneurial approach). I alt deltog ni pædagoger (preschool teachers) samt børn i alderen 3 til 5 år i undersøgelsen. Datamaterialet udgøres af videooptagelser af aktiviteter, hvor der arbejdes med børnenes iværksætterkompetencer. Analysen baseres på tre længerevarende videoobservationer (60-120 minutter), én for hvert dagtilbud.

Insulander, E., Ehrlin, A. & Sandberg, A. (2015). Entrepreneurial learning in Swedish preschools: possibilities for and constraints on children's active participation. Early Child Development and Care 185(10),1545-1555.