Family Income Dynamics, Early Childhood Education and Care, and Early Child Behaviour Problems in Norway.

Formålet med studiet er at undersøge, hvorvidt familiers indkomstforskelle er forbundet med ændringer i børns adfærdsvanskeligheder. Formålet er desuden at undersøge, om det at gå i dagtilbud (Early Childhood Education and Care, ECEC) kan hindre de potentielle negative virkninger, der er forbundet med lav indkomst i børnefamilier.

Overordnet viser resultaterne, at højere familieindkomst (income-to-needs) var associeret med færre adfærdsvanskeligheder hos børn. Forfatterne finder således, at dagtilbud virker til at beskytte børn mod de potentielle negative virkninger (dvs. adfærdsvanskeligheder), der er forbundet med at vokse op i en familie med lav indkomst. Dette gælder dog kun internaliserede adfærdsvanskeligheder. Forfatterne finder, at når en families indkomst er højere (income-to-needs), aftager både internaliserede og eksternaliserede problemer hos barnet. Internaliserede problemer bestod bl.a. i, at barnet var for afhængigt af og klamrede sig for meget til voksne, at barnet blev forstyrret af ændringer i rutiner, samt at barnet var meget bange og nervøst. Eksternaliserede problemer bestod bl.a. i, at barnet ikke kunne koncentrere sig i længere tid, at barnet skiftede hurtigt fra én aktivitet til en anden, samt at barnet slog andre børn og ofte kom op at slås.

Forfatterne anvender data fra MoBa (Den norske mor og barn-undersøkelsen), som primært består af spørgeskemadata fra seks tidspunkter under graviditeten og efter fødslen. Under graviditeten blev data indsamlet i 17., 22. og 30. uge. Efter fødslen blev data indsamlet i 6., 18., og 36. måned. I 2010 havde ca. 90.000 mødre til ca. 100.000 børn udfyldt baseline-spørgeskemaet, hvilket svarer til over 40 % af alle norske mødre, der kunne deltage i undersøgelsen. Data viste forhold som blandt andet adfærdsvanskeligheder og husholdningens indkomst. Adfærdsvanskeligheder blev rapporteret af barnets mor, da barnet var 18 og 36 måneder gammel. Husholdningens indkomst blev målt i forhold til familiens behov, dvs. en familie med ”indkomst i forhold til behov” (income-to-needs) på et point havde en indkomst, der svarede til fattigdomsgrænsen. Var tallet herunder, havde familien en indkomst, der lå under fattigdomsgrænsen. Var tallet herover, havde familien en indkomst, der lå over fattigdomsgrænsen. Data inkluderede også dagtilbudstype. Data om dette forhold blev indsamlet, da barnet var både 18 og 36 måneder, hvor moderen bl.a. blev spurgt, om barnet blev passet hjemme af mor eller far, passet hjemme af en ukvalificeret dagplejer eller modtog dagtilbudspasning (center care). Forskerne oprettede to dummy-variabler (dummy variables) i forbindelse med barnets dagtilbud, nemlig 1) hjemmepasning (homecare) og 2) familiepasning og ukvalificeret pasning. Den ekskluderede kategori var dagtilbudspasning.

Zachrisson, H.D. & Dearing, E. (2015). Family Income Dynamics, Early Childhood Education and Care, and Early Child Behaviour Problems in Norway. Child Development 86(2), 425-440.