One-to three-year-old children’s experience of subjective wellbeing in day care.

Studiet ønsker at bidrage med perspektiver på og viden om, hvad der fremmer trivsel og velvære (wellbeing) hos norske børn i 1-3 årsalderen i dagtilbud set fra barnets perspektiv, og i hvilke situationer og kontekster småbørn oplever velvære i dagtilbud.

Studiet fremanalyserer to hovedtemaer i forbindelse med børns trivsel og velvære (wellbeing) i dagtilbud, nemlig sociale relationer og individuel, koncentreret leg og udforskning. Studiet udvider endvidere de sociale relationer til at omfatte tre undertemaer: positive voksen-barn-relationer, fællesskab samt positive barn-barn-relationer. Overordnet viser resultaterne, at 1-3-årige børn i dagtilbud oplever glæde/nydelse og velvære (enjoyment and wellbeing), når de vier sig til social interaktion med andre børn og voksne, og når de er dybt koncentrerede om leg og udforskning alene. Forfatterne konkluderer, at det har betydning for børns trivsel og velvære (wellbeing), at personalet formår at skabe rum med et højt niveau af respons til børnene og med høj sensitivitet overfor børnene. Børns trivsel og velvære afhænger endvidere af, om de ses, forstås og anerkendes som selvstændige med egne intentioner, behov og præferencer. Deres indflydelse på situationer bidrager dermed til deres velvære og trivsel i dagtilbuddet. Ydermere konkluderer forfatterne, at studiets observationsmetode kan bidrage med og udvikle nye perspektiver på børns velvære og trivsel. Endelig bekræfter studiet tidligere forskning, der understreger vigtigheden af at indgå i sociale relationer, når det gælder børns trivsel og velvære. Samtidig udvider studiet begrebet velvære (wellbeing) ved at inkludere kategorier som involvering, dyb koncentration og flow.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i observationer af 18 børn i alderen 15-38 måneder i ni dagtilbud (barnehager). Observationerne er på 2 x 30 minutter per barn og baseres på forskerens oplevelse af barnets udtryk for fx glæde/nydelse (enjoyment) og velvære i samspil med andre børn og/eller voksne. Smil, grin, bevægelse, øjenbevægelse, kropslige udtryk, ansigtsmimik, sprog og nonverbale udtryk udgør disse tegn. Observationsmetoden søger at fremhæve barnets perspektiv og oplevelser (fænomenologisk orienteret) ved at medinddrage observatørens perspektiv og sanselighed. Observationerne er efterfølgende transskriberet og kodet med henblik på at inddele de forskellige tegn i glæde/nydelse og velvære (enjoyment and wellbeing). Det leder til en kategorisering og underkategorisering af de situationer og kontekster, som børn oplever velvære i.

Seland, M., Sandseter, E.B.H. & Bratterud, Å. (2015). One-to three-year-old children’s experience of subjective wellbeing in day care. Contemporary Issues in Early Childhood 16(1), 70-83.