Catching the moments – coteaching to stimulate science in the preschool context.

I artiklen præsenteres et videreuddannelsesprojekt (professional development project, PD), der har til formål at udvikle pædagogers (preschool teachers) opfattelser af og kompetencer indenfor naturvidenskab (science), deres selvtillid i forhold til at arbejde med naturvidenskab i den pædagogiske praksis samt deres viden indenfor naturvidenskab og det at inddrage naturvidenskabelige aktiviteter i en dagtilbudskontekst. Som en del af projektet samarbejdede de deltagende pædagoger om planlægning og udførelse af naturvidenskabelige aktiviteter og reflekterede over aktiviteterne i fællesskab. I forlængelse heraf undersøger studiet, hvilke forandringer i pædagogernes tilgang til naturvidenskab deres indbyrdes samarbejde muliggjorde.

Analysen af datamaterialet fra seminarer og fokusgruppeinterviews viser, hvordan videreuddannelsesprojektet påvirkede pædagogernes indstilling til og viden om naturvidenskab og det at arbejde med naturvidenskab i dagtilbuddet. Forfatteren konkluderer, at det, at pædagogerne reflekterede sammen i grupper og lærte af hinanden, havde afgørende indflydelse på projektforløbet og på den måde, de arbejdede med naturvidenskab i deres pædagogiske praksis på. Det indbyrdes samarbejde mellem pædagogerne gjorde det muligt for dem at generere en fælles forståelse af, hvad det vil sige at arbejde med naturvidenskab i en dagtilbudskontekst. Forfatteren fremhæver tre overordnede faktorer, som gjorde, at pædagogerne udviklede deres naturvidenskabelige praksis i løbet af projektet. For det første fik de styrket deres selvtillid i forhold til at arbejde med naturvidenskabelige aktiviteter i dagtilbuddet. De opdagede, at de ikke selv behøvede at kende alle de rigtige svar på børnenes spørgsmål, men at de derimod i fællesskab med børnene og deres kolleger kunne nå frem til gode svar og løsninger på naturvidenskabelige udfordringer. Ved at reflektere og diskutere med kollegaer opnåede de en større sikkerhed i at beskæftige sig med naturvidenskab, og de oplevede en større entusiasme i forbindelse med det at kaste sig ud i arbejdet med naturvidenskabelige aktiviteter i dagtilbuddet. For det andet ledte pædagogernes samarbejde og det, at de tog et fælles ansvar for de naturvidenskabelige aktiviteter, til, at de opdagede nye måder at håndtere naturvidenskab på i en dagtilbudskontekst. Ved at reflektere sammen og dele erfaringer inspirerede pædagogerne hinanden til at tænke anderledes og til at bygge ovenpå andres ideer, såvel idéer fra andre pædagoger som idéer fra børnene. Endelig peger studiet på, at videreuddannelsesprojektet medførte, at pædagogerne blev mere bevidste om deres kommunikation, både med børnene og med hinanden. De opdagede, at de ved at inddrage hinanden og børnene i fælles diskussioner om naturvidenskab kunne styrke både deres egne og børnenes naturvidenskabelige kompetencer.

I alt deltog ni pædagoger fra tre dagtilbud (preschools), dvs. tre pædagoger fra hvert dagtilbud, i videreuddannelsesprojektet. Projektet forløb over ét år og bestod af seminarer og foredrag, praktiske aktiviteter og refleksionsseminarer, hvor de deltagende pædagoger i grupper reflekterede over og analyserede naturvidenskabelige aktiviteter, som de havde gennemført i deres pædagogiske praksis. Pædagogerne samarbejdede ligeledes i grupper af tre om planlægning og udførelse af naturvidenskabelige aktiviteter i dagtilbuddene. Datamaterialet består af lydoptagelser af refleksionsseminarer samt fokusgruppeinterviews med pædagogerne.

Nilsson, P. (2015). Catching the moments – coteaching to stimulate science in the preschool context. Asia-Pacific Journal of Teacher Education 43(4), 296-308.