Perspectives on Entrepreneurial Learning in the Early Years of Education.

I 2009 besluttede den svenske regering, at bestræbelserne på at fremme børns og unges iværksætterkompetencer skulle foregå på tværs af hele det offentlige uddannelsessystem fra dagtilbud til videregående uddannelser. På den baggrund kan iværksætterorienteret læring bestemmes som et relativt nyt fænomen i en svensk dagtilbudskontekst. Udgangspunktet for studiet er en grundlæggende antagelse om, at gennemførelsen af lærerplansbaserede krav og tiltag er betinget af den mening, de involverede praktikere tilskriver dem. Formålet med dette studie er derfor at undersøge forståelser af iværksætterorienteret læring blandt pædagoger og lærere (pre- and primary school teachers) i svenske dagtilbud (preschools) og skoler (schools) for derigennem at nuancere den foreliggende viden om, hvordan pædagoger oversætter og realiserer det i praksis.

Studiet peger overordnet på, at forståelserne af iværksætterorienteret læring er betingede af den kontekst, som det pædagogiske personale befinder sig i. Studiets fund fordeler sig på tre analytiske kategorier, som udspringer af praktikernes opfattelser af konceptet. Den første kategori (entrepreneurial learning as entrepreneurship) viser, hvordan det pædagogiske personale søger at fremme børnenes iværksætterkompetencer ved at facilitere samarbejdsbaserede aktiviteter, som retter sig mod den virkelige verden. Dette eksemplificeres af et musicalforløb, hvor forældre og andre interessenter inviteres som publikum. Den anden kategori (entrepreneurial learning as science and technology) udspringer af forståelsen af iværksætterkonceptet som noget innovativt. Her viser studiet blandt andet, hvordan de involverede praktikere udfordrer børnene til at indtage rollen som opfindere, hvilket tilskynder dem til at tage individuelle valg fremfor at kopiere deres jævnaldrendes adfærd. Endelig belyser den tredje kategori (entrepreneurial learning as personal development), at iværksætterorienterede processer foranstaltes med henblik på at stimulere børnenes kreative, imaginære, selvtillidsmæssige og sociale kompetencer. Denne udvikling synes eksempelvis at blive stimuleret gennem dramaøvelser, hvor børnene rustes til at stå frem og optræde foran et publikum.

Artiklen tager form som et etnografisk studie. Dataindsamlingen er foretaget med en ’stimulated recall’-tilgang, hvor udgangspunktet for de gennemførte interviews er en videooptagelse af informanternes egen praksis. Ved hjælp af denne metode inviteres informanterne til at tilkendegive deres respektive opfattelser og forståelser af det udforskede fænomen. Dataindsamlingen foregik i Sverige i 2014 og involverede både praktikere og børn fra dagtilbud og skoler. Datagrundlaget udgøres af empiri fra tre dagtilbud med børn på 3-5 år og to grundskoler med børn fra en svensk børnehaveklasse (preschool-class) til og med 3. klasse. Dataindsamlingen blev suppleret af semi-strukturerede interviews, hvor informanterne blev bedt om at forholde sig til en række åbne spørgsmål om iværksætterorienteret læring. Herudover blev de præsenteret for videooptagelser af egen praksis, hvilket gjorde det muligt for forskerne at udfordre informanterne med hensyn til deres opfattelser af specifikke praksissituationer. Datagrundlaget er gransket individuelt af artiklens forfattere, hvilket førte til konstruktionen af de præsenterede analytiske kategorier.

Ehrlin, A., Insulander, E. & Sandberg, A. (2015). Perspectives on Entrepreneurial Learning in the Early Years of Education. Journal of Education and Human Development 4(3), 40-58.