Understanding preschool emergent science in a cultural historical context through Activity Theory.

Studiets formål er dels at undersøge, hvorledes kulturelle faktorer interagerer med pædagogers måde at forme dagtilbudsaktiviteter med videnskabeligt indhold på, og dels at undersøge om den teoretiske ramme activity theory (aktivitetsteori) kan bruges til at undersøge relationer indenfor dagtilbudsområdet i Sverige.

Undersøgelsen viser, at dagtilbuddenes varierede tilgange var karakteriseret af stor kreativitet, og at dette gav anledning til erfaringer med og læring om videnskabelighed. Undersøgelsen identificerede seks hovedkarakteristikker i udformningen af aktiviteterne: (1) fysiske og sanselige erfaringer, (2) kreative eksperimenter, (3) æstetiske eksperimenter, (4) forestillingsevne, (5) leg og (6) historiefortælling. Dertil afdækkede aktiviteterne videnskabelige metoder og ideer som observation, undersøgelse og udførelse af eksperimenter. Gennem en nærmere analyse af de enkelte dagtilbuds historier viser studiet, hvordan aktiviteter består af spændinger: Børnenes frivillige deltagelse kan kollidere med pædagogens ansvar for barnets læring, og pædagogens erfaring udgør således en praktisk barriere. En anden spænding opstår i forholdet mellem fagbeskrivelser af disse aktiviteter og personalets holdninger til, hvorledes aktiviteterne bør udføres. Studiet peger på en tredje spænding, som opleves i forbindelse med formidlingen af videnskabelighed, hvor pædagoger gør forskellige genstande levende i forbindelse med fremstillingen af dem. Formidlingsgrebet kan blive en barriere for den faktiske videnskabelige erfaring, som er formålet med aktiviteten, hvis børnene lægger for meget vægt på selve menneskeliggørelsen af objekterne. Forfatterne finder endvidere, at activity theory er en effektiv metode til at identificere elementer, forhold og spændinger i forbindelse med videnskabelige dagtilbudsaktiviteter.

Undersøgelsen bygger på en række observationer og diskussioner med personalet i tre svenske dagtilbud. Studiet indledtes med et båndet møde, under hvilket personalet diskuterede, hvad videnskabelighed i dagtilbud kunne være. Efterfølgende blev der foretaget observationer 4-7 gange i hvert dagtilbud med henblik på at observere planlagte videnskabelige aktiviteter. Aktiviteterne blev desuden videooptaget 2-4 gange per dagtilbud og efterfølgende vist og diskuteret med henblik på at indsamle personalets kommentarer om forholdet mellem intentioner og resultater. Dataindsamlingen er efterfølgende analyseret på to niveauer: Dels gennem en identificering af elementer i den enkelte aktivitet og dels i en efterfølgende diskussion med personalet, hvor analysen af elementer blev brugt. Dette ledte til en revidering af analysen af aktiviteterne. Herudfra er der konstrueret en specifik historie for hvert dagtilbud, der beskriver dets tidslige og kulturelle kontekst, de fremanalyserede elementer og relationer og spændinger imellem dem.

Sundberg, B., Areljung, S., Due, K., Ekström, K., Ottander, C. & Tellgren, B. (2015). Understanding preschool emergent science in a cultural historical context through Activity Theory. European Early Childhood Education Research Journal, 1-14.