I spänningsfältet mellan kontroll och utveckling. En policystudie av systematiskt kvalitetsarbete i kommunen, förskolan och fritidshemmet.

Afhandlingens overordnede formål er at udforske, hvordan systematisk kvalitetsarbejde (Systematic Quality Development Work, SQDW) udspiller sig i kommuner. Afhandlingen undersøger gennemførelsen (enactment) af systematisk kvalitetsarbejde og dets transformation i praksis. Mere specifikt fokuserer afhandlingen på organiseringen af systematisk kvalitetsarbejde ved at søge viden om nøglepersoner, som deltager i udviklingsarbejdet ”kvalitet i dagtilbud” (kvalität i förskolan). Herunder undersøges de strategier, der ageres efter, samt mulige hindringer i spændingsfeltet mellem forskellige interesser i kvalitetsarbejdet.

Afhandlingens resultat viser, at kommunens nøglepersoner er dem, der evner at oversætte kvalitet til praksis, og som altså fungerer som bindeled mellem regeringens intentioner, kommunale strategier og dagtilbuddets arbejde. Studiet viser, at to forhold skabte spændinger i arbejdet med det systematiske kvalitetsarbejde: (1) skolers og dagtilbuds forskellige former for præstationer i arbejdet med målsætninger og (2) forskellige perspektiver på kvalitet i forhold til arbejdet med kontrol og udvikling. Nøglepersonerne havde forskellige forudsætninger for og ressourcer til at gennemføre deres arbejde. De nøglepersoner, som ikke kunne mobilisere de rette netværk og redskaber, kan ikke siges at have gode kompetencer som oversættere ift. kvalitetsarbejdet. På den måde er nøglepersonernes evner vigtigere end deres professionelle baggrund. Nøglepersonerne påpeger, at forskellige interessekonflikter gør det svært at gennemføre kvalitetsarbejdet. Det var således vigtigt for nøglepersonerne at forene de forskellige aktører og på den måde stabilisere kvalitetsarbejdet. I den sammenhæng var det vigtigt for nøglepersonerne at have kendskab til kontekst eller at kunne mobilisere andre aktører, som havde kendskab til kontekst. Endvidere viser studiet, at nøglepersonerne stod overfor den udfordring, at der var forskellige perspektiver på kvalitet i forhold til arbejdet med kontrol. Kvalitetsarbejdet krævede ofte tålmodighed hos nøglepersonerne. Det kunne tage lang tid at gennemføre kvalitetsarbejdets intentioner. En stor opgave for nøglepersonerne var at diskutere idéen om kvalitet blandt aktører og skabe arenaer og fora, hvor disse diskussioner kunne finde sted.

Datamaterialet består af interviews, observationer og policydokumenter. I alt deltog 28 informanter fra 14 svenske kommuner: fire pædagoger (förskollärare), 13 dagtilbudsledere (rektorer/förskolechefer), to kvalitetskoordinatorer (kvalitetssamordnare), fem udviklingsledere (utvecklingsledare/sekreterare), to specialpædagoger (special-pedagoger), én planlægningsleder (planeringsledare) og én chefsekretær (chefsadministratör). De respektive kommuner havde udnævnt informanterne som nøglepersoner i kommunens kvalitetsarbejde på dagtilbudsområdet (förskolan). Interview med informanterne foregik over telefon, mens observationerne blev foretaget på seminarer og på vejledningstidspunkter 3-4 gange om året. Data blev analyseret vha. en abduktiv tilgang. I første fase blev datamaterialet sorteret i fire forskellige kontekster: situeret, professionel, materiel og ekstern kontekst. Denne sortering gjorde det muligt at foretage en analyse af data, hvor forskellige temaer blev identificeret. Studiet omfatter også systematisk kvalitetsarbejde i fritidshjem (fritidshem), men denne del er udeladt i dette resumé.

Lager, K. (2015). I spänningsfältet mellan kontroll och utveckling. En policystudie av systematiskt kvalitetsarbete i kommunen, förskolan och fritidshemmet. Akademisk avhandling. Göteborgs universitet.