Förskolan, barnen och framtiden.

Studiets overordnede formål er at bidrage til og informere offentlige debatter om, hvorvidt det gavner svenske børn at gå i dagtilbud eller ej. Med baggrund i disse debatter søger studiet at kortlægge og præsentere relevante nordiske studier, som undersøger dagtilbuddets effekt på børns velfærd og udvikling — ud fra en række fastsatte kriterier.

Med baggrund i kortlægningens resultater konkluderer forfatteren, at dagtilbud — med den udformning, som findes i de nordiske lande — synes at have gennemgående positive effekter på børn. Ifølge forfatteren kan de positive effekter af dagtilbud muligvis forklares med den — internationalt set — høje personaletæthed og den store andel af pædagoger, som ses i dagtilbud i de nordiske lande. Studiet viser, at der i kategorien ’dagtilbuddets effekt på barnets kognitive formåen, skolepræstationer og længden af skolegang’ blev fundet i alt seks studier, der alle viser positive effekter. Nogle af disse studier finder, at dagtilbuddet har en tydeligere positiv effekt på piger og på børn af forældre med en kort uddannelse eller lav indkomst. To studier indgår i kategorien ’effekter på indkomst i voksen alder’, og begge disse studier viser positive effekter af dagtilbuddet. Dernæst finder forfatteren fire studier, som analyserer ’dagtilbuddets effekter på forekomst af psykiske problemer’. Ingen af disse studier finder nogen garanteret effekt af dagtilbuddet — hverken positiv eller negativ. Ét enkelt studie viser dog, at adgang til dagtilbud reducerer forekomsten af adfærdsmæssige problemer blandt drenge af lavtuddannede forældre. Endelig viser kortlægningen, at kun ét enkelt studie analyserer ’sammenhæng mellem dagtilbuddets udformning og barnets skolepræstationer ved 16-årsalderen’. Dette studie peger på, at flere mænd og mere pædagogisk uddannet personale i dagtilbuddet gavner børnenes skolepræstationer. Endelig viser kortlægningen, at 11 af de i alt 13 inkluderede referencer angår analyser af naturlige eksperimenter, mens to var kohortestudier. Samtlige studier var udført i Danmark og Norge, og de fleste studier var udført af økonomer.

Forfatteren har søgt efter relevante studier, dvs. studier, der undersøger dagtilbuddets effekt på børns velfærd og udvikling, i databaserne Google Scholar og PubMed. Søgningen afgrænser sig til studier publiceret i perioden 2005-2015. Relevanskriterierne er, at studierne er udført i et nordisk land, rapporterer originale data, er designet som naturlige eksperimenter eller kohortestudier med specifikt fokus på dagtilbuddets effekt på børns velfærd og udvikling, og endelig at studierne kontrollerer for baggrundsfaktorer, som kan påvirke studiets resultater såsom forældrenes uddannelse og indkomst. I alt blev 13 relevante referencer inkluderet i den videre analyseproces, hvor studierne blev kategoriseret og struktureret under de følgende fire hovedemner: (1) dagtilbuddets effekt på barnets kognitive formåen, skolepræstationer og længden af skolegang, (2) effekter på indkomst i voksen alder, (3) dagtilbuddets effekter på forekomst af psykiske problemer som adfærdsmæssige- og følelsesmæssige problemer og (4) sammenhæng mellem dagtilbuddets udformning og barnets skolepræstationer ved 16-årsalderen.

Bremberg, S. (2015). Förskolan, barnen och framtiden. Tankeverksamheten inom Arbetarrörelsen i Göteborg.