Fostran i förskolan.

Studiets formål er at opnå viden om fænomenet opdragelse (fostran) ud fra pædagogers (förskollärares) perspektiv. Dette gøres ved at undersøge pædagogers bevæggrunde for deres egne handlinger, når de opdrager børn i dagtilbud — dvs. deres intentioner, motiver og handlinger — samt ved at undersøge, hvilken mening pædagoger tillægger deres egne handlinger i interaktioner med børnene. Udgangspunktet for studiet er, at pædagoger arbejder med intentionen om at forme og påvirke børns udvikling og handlinger mod noget, der anses som ønskeligt af såvel samfundet som pædagogerne. Opdragelse kan således være forankret både i en samfundsopgave og i pædagogers egne erfaringer og dermed både handle om, at børn skal vokse som individer og som samfundsborgere.

Studiet viser, at pædagogers bevæggrunde for deres handlinger, når de opdrager børn i dagtilbud, først og fremmest handler om børns rettigheder. De generelle mønstre, forfatteren finder, kan beskrives ud fra tre væsentlige aspekter af opdragelse: 1) Pædagoger ønsker at respektere det enkelte barns unikhed, 2) Pædagoger ønsker at opnå orden, og 3) Eksistens — pædagoger ønsker at skabe fundament for børnenes fremtidige liv. Pædagogernes bevæggrunde udspringer således af intentioner om at give børn ret til at blive accepteret som unikke individer, ret til en tilværelse i børnehaven, hvor der hersker orden og forudsigelighed, og ret til eksistens og til at have håb — både her og nu og i et fremtidigt liv. Forfatteren finder, at der er et dialektisk forhold mellem disse tre rettigheder, men også, at rettighederne skabes af relationer. Endvidere finder forfatteren, at rettigheder gør det muligt for børnene at opleve, hvad der kræves af hvert eneste individ for at kunne sameksistere. Med rettigheder følger også ansvar for både at skabe relationer og individuel handling. Studiet viser, at pædagogers bevæggrunde varierer, afhængigt af om det er gruppens behov som helhed eller det enkelte barns behov, der prioriteres. Dette indikerer, at der ikke er nogen ”rigtig” måde at handle på, da pædagoger anlægger forskellige synsvinkler i forskellige situationer. Studiet viser også, hvordan forskellige rettigheder undertiden kan være i konflikt med hinanden, blandt andet fordi samfundets krav om, hvad der kræves af det enkelte barn, står i modsætning til barnets hensigter. Forholdet mellem eksistens og unikhed indebærer både værdien af at være et unikt individ og værdien af at være et unikt individ sammen med andre. Mens der er en tro på, at det unikke barn bør være i stand til at handle i overensstemmelse med sine egne egenskaber, stilles der samtidig krav om, at barnet handler på en måde, der harmonerer med forventningerne til en fremtidig samfundsborger. Forfatteren finder således et modstridende forhold mellem unikhed og eksistens. Endelig viser studiet, at retten til orden handler om barnets muligheder for at få indsigt i sin situation, hvilket blandt andet giver barnet forudsigelighed og sikkerhed. Via orden skabes den struktur og styring, der er nødvendig for dagtilbuddets kollektive liv. Studiet viser, at orden som en rettighed tilskrives både en relationel og en etisk funktion. Det er altså i mødet med andre, at orden er af betydning, eftersom det er i mødet med andre, at gavnlige betingelser for interaktion skabes. Samtidig har orden den funktion at være både et mål og et middel til at skabe andre værdier såsom omsorg for andre, sikkerhed og beskyttelse mod skader.

Dataindsamlingen bygger på videoobservationer og individuelle interviews med ni pædagoger (förskollärare). Der er foretaget en indledende pilotundersøgelse i ét svensk dagtilbud, mens hovedundersøgelsen er foretaget i fire forskellige afdelinger i fire svenske dagtilbud med børn i alderen 3-5 år. Pædagogernes interaktioner med i alt 64 børn blev videofilmet af forfatteren. Herefter udvalgte forfatteren de videosekvenser, der kunne tænkes at omhandle fænomenet opdragelse. Disse videosekvenser dannede grundlag for interviewene, som tog afsæt i følgende spørgsmål: Hvad sker der i denne sekvens? Hvad er vigtigt, at børn lærer, i denne situation? Hvorfor er det vigtigt, at børn lærer det? Endelig har forfatteren foretaget opfølgende telefonsamtaler med de ni pædagoger.

Bigsten, A. (2015). Fostran i förskolan. Doktorsavhandling. Göteborgs universitet.