”Språkkompetanse hos 4-åringer som har gått i barnehage. Foreløpige resultater fra forskningsprojektet Barns sociale utvikling.”

Undersøgelsen har tre formål: 1) Undersøge sammenhængen mellem det antal år børn har været i daginstitution (barnehage) og børnenes sproglige kompetencer, 2) Undersøge om børn der er i høj risiko for social udsathed har særligt gavn af at gå i daginstitution, og 3) undersøge sammenhængen mellem nogle strukturelle kvalitetsparametre som børnegruppens størrelse og alderssammensætningen i gruppen, og sproglige kompetencer.

Samlet set er analyserne behæftet med væsentlig statistisk usikkerhed. De angivne sammenhænge skal derfor ses som tendenser, snarere end klare statistiske sammenhænge. Studiet viser som tendens, at der kan være en positiv sammenhæng mellem, hvor længe barnet har gået i daginstitution og dets sproglige kompetencer, når barnet når 4-års-alderen. Denne sammenhæng gælder dog kun for drenge. Hvis man sammenligner drenge, der har gået mindst tre år i daginstitution med drenge, der har gået mellem 0 – 1 år i daginstitution, så klarer drengene, der har gået mindst 3 år i daginstitution, sig betydeligt bedre svarende til mere end en halv standardafvigelses forskel på de to grupper. For pigerne er der ikke nogen entydig sammenhæng.

Endvidere viser analyserne af daginstitutioners betydning for socialt udsatte børn en tendens til, at børnene kan nyde særligt gavn af at komme tidligere i daginstitution sammenlignet med børn, der ikke er socialt udsatte. Endelig ser studiet på, om der er en sammenhæng mellem strukturelle kvalitetsparametre og sproglige kompetencer. De strukturelle kvalitetsparametre er begrænset til børnegruppens størrelse og alderssammensætningen i gruppen. Analyserne viser, at der ikke er en sammenhæng mellem alderssammensætningen i gruppen og børnenes sproglige kompetence i 4 års alderen. Derimod er der en svag statistisk positiv sammenhæng for drenge mellem gruppens størrelse og de sproglige kompetencer: Jo større børnegruppen er desto bedre er drengenes sprogkompetencer. Bemærk, at denne sammenhæng kan hænge sammen med andre strukturelle forhold på tværs af børnehaverne som fx at drenge med gode sproglige kompetencer placeres i større børnegrupper end drenge med ringe sproglige kompetencer. En sådan selektion kan der ikke kontrolleres for i analysen.

Undersøgelsen baserer sig på data fra forskningsprojektet ”Barns sosiale utvikling”. Det er et longitudinelt studie som siden 2006 har fulgt 1157 børn (558 piger og 559 drenge) i 5 kommuner i Norge (Porsgrunn, Skien, Bamble, Tinn og Drammen). Data bygger bl.a. på årlige interviews med forældre. Det første interview fandt sted da barnet var 6 måneder. Da børnene var fire år gamle blev de testet for sproglige kompetencer, motorisk udvikling og selvregulering. Forældrene svarede også på hvornår barnet var startet i daginstitution. Yderligere indgår der et stort antal baggrundsvariable, såsom forældrenes uddannelsesniveau, etnicitet, mentalt helbred, boligforhold, og modtagelse af sociale ydelser. Disse variable danner baggrund for konstruktion af et indeks for social udsathed. I hovedanalysen undersøger studiet sammenhængen mellem, hvor længe det fireårige barn har gået i daginstitution og dets sproglige kompetencer. Sammenligningen laves ved hjælp af statistisk matchning, som har til formål at sammenligne børn, der er ens, bortset fra at nogle af dem har gået kortere tid i børnehave end andre. På den måde kan det undersøges, om en evt. forskel i sproglige kompetencer skyldes en forskel i, hvor længe børnene har gået i daginstitution. Piger og drenge bliver analyseret hver for sig.

Zachrisson, H.D., Dearing, E., Zambrana, I.M., Nærde, A. (2014). ”Språkkompetanse hos 4-åringer som har gått i barnehage. Foreløpige resultater fra forskningsprojektet Barns sociale utvikling.” Rapport til Utdanningsdirektoratet. Oslo: Atferdssenteret.