”Guided participation and communicationpractices in multilingual toddler groups”.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan organiseringen af og strukturen i dagligdags daginstitutionsaktiviteter har betydning for flersprogede børns mulighed for at lære og bruge det svenske sprog. Fokus er på de små børn – det vil sig i alderen 1 til 3 år. Studiet har to specifikke forskningsspørgsmål: 1) Hvad karakteriserer de aktiviteter som børnene deltager kommunikativt i? 2) Hvad karakteriserer pædagogernes styring af og deltagelse i disse aktiviteter?

Studiet viser, at børnene tilbydes forskellige muligheder for sprogindlæring og kommunikation gennem aktiviteterne, og at aktiviteterne adskiller sig fra hinanden i bl.a. gruppestørrelse og pædagogernes grad af styring. I artiklen gives der tre eksempler på måder, hvorpå kommunikationen mellem børn og voksne eller mellem børn alene kan foregå på, som alle bidrager til sprogudviklingen hos flersprogede børn. Alle tre eksempler viser, hvordan forskellige dagligdagsaktiviteter kan bidrage forskelligt til flersprogede børns sprogudvikling. Første eksempel foregår i en større børnegruppe, hvor der er igangsat en aktivitet med relativt meget pædagogstyring. Pædagogerne stiller spørgsmål til børnene om begreber og forklarer dem i en kontekst med tydelig struktur (organiseret omkring en sang og dennes tekst). Både verbale og ikke-verbale ressourcer (som fagter og bevægelser) bruges for at kommunikere, hvilket ifølge forfatterne lader til at være vigtig for at kunne inkludere børn med forskellige sprogkompetencer, erfaringer og viden i gruppeaktiviteter og dermed giver muligheder for udvikling af viden om svenske ord og begreber. I det andet eksempel foregår kommunikationen i en mindre gruppe under et måltid. Her er pædagogen mindre styrende. Organiseringen af måltidssituationen, dvs. det forhold at børnene og pædagogerne spiser sammen, giver pædagogerne mulighed at vejlede børnenes kommunikation gennem at stille spørgsmål, mens børnene kommunikerer med hinanden. Pædagogens spørgsmål skaber mulighed for at introducere børnene for nye begreber. Det tredje eksempel er når aktivitet og kommunikation foregår mellem børnene og uden pædagogerne. Her er der tale om 3 børn med bosnisk som modersmål, der snakker sammen på en blanding af bosnisk og svensk. De bruger en svensk sang, der synges i daginstitutionen, som en fælles ressource i deres kommunikation. I denne form for aktivitet og kommunikation introduceres der ikke nye svenske ord og begreber, men sangen bruges som en fælles ressource i deres kommunikation. De tre eksempler viser, at forskellige aktiviteter og omgivelser bidrager på forskellig måde til børns sprogindlæring. Studiet viser, at pædagogstyrede fællesaktiviteter giver gode muligheder for at lære svenske ord og begreber. Spontane samtaler over et måltid giver mulighed for at udvikle sproget, og børnenes leg i små grupper uden pædagogdeltagelse træner de allerede indlærte svenske ord og begreber.

Studiet er baseret på data fra videoobservationer i otte daginstitutioner, seks med børn i 1-3-års alderen og to med børn i 1-5 års alderen. Børnene i disse børnehaver talte andre sprog en svensk hjemme, for eksempel bosnisk, bulgarsk, engelsk, finsk, kurdisk, persisk og tysk. Artiklen tager udgangspunkt i videoobservationer af tre børn i alderen 2,3-2,5 år i tre af daginstitutionerne. Observationerne af disse tre børn illustrerer tre forskellige kommunikationssituationer og deraf følgende læringspotentiale. Videoobservationerne viser, hvad forfatterne kalder kommunikative aktiviteter, hvor børnene deltager med sproget i samspil med deres kammerater og pædagoger. De tre typer af aktiviteter med de 3 udvalgte børn, der præsenteres i artiklen, er karakteriseret ved en situation hvor en stor gruppe børn styres af en pædagog, en situation med en lille gruppe børn med deltagelse af en pædagog og endelig en situation, hvor 3 børn selv kommunikerer. Forfatterne bruger et sociokulturelt perspektiv til at belyse samspillet og kommunikationen mellem børn og voksne samt mellem børn.

Kultti A., & Samuelsson, I. P. (2014). ”Guided participation and communication practices in multilingual toddler groups”. I: Harrison, L. J., & Sumsion, J. Lived Spaces of Infant-Toddler Education and Care – Exploring Diverse Perspectives on Theory, Research and Practice, Springer: Dordrecht.