Individuella utvecklingsplaner för yngre barn i Sverige: Ett kritiskt ämnesdidaktiskt perspektiv.

Studiet har til formål at analysere målene for og indholdet af de individuelle udviklingsplaner (IDP) i dagtilbud (børn under seks år) og i børnehaveklasserne (seksårige børn). Studiet undersøger bl.a. hvilket indhold der vælges og sammensættes i udviklingsplanerne for daginstitutions- og børnehaveklassebørn, hvorledes indholdet transformeres mellem stat og individ, samt hvorledes indholdet er konstrueret i forhold til rum, alder, køn og etnicitet.

Studiet undersøger læreplaner, og inddeler disse i tre typer, afhængigt af hvilke børn der indgår i dem: Børn som får læreplaner med akademisk indhold – de socialt stærke børn med svenske forældre i ’ensartede (velhavende) kvarterer’ Børn der er dårligere socialt stillet, og hvor det primære indhold bliver svensk og at udvikle sig socialt – fra mindre ensartede byområder, med større social diversitet Børn fra landet, hvor det primære bliver et fokus på sproglig udvikling. Studiet påviser tre spor eller normaliseringer (afhængigt af rum og institution): 1) I læreplaner for socialt stærke børn fra et relativt homogent bydistrikt var der fokus på akademiske fag – typisk fagene svensk, matematik, sport og sundhed/motoriske aspekter samt billeder og musik. 2) I læreplaner for socialt dårligere stillede multikulturelle børn fra et relativt heterogent bydistrikt var der fokus på svensk og at udvikle sig socialt. Mål for den sociale udvikling er viden om sig selv, empati, ansvarlighed og samarbejde. Reguleringerne sker på baggrund af køn og alder. 3) I læreplaner for monokulturelle børn fra landet var der fokus på at regulere primære behov. Generelt gælder det at det i højere grad bestræbes at regulere pigerne socialt i børnehaven, hvorimod drengene er udsat for flere sociale reguleringer i børnehaveklasserne. Den institutionelle kontekst synes at udøve større indflydelse end det nationale curriculum. Svensk er et fag i alle distrikter og kommuner, hvorimod det multikulturelle indhold er helt fraværende. Der hersker en etsprogsnorm. Det der beskrives som normaliteter i udviklingsplanerne, rejser spørgsmålet om hvorvidt planerne snarere begrænser end udvider børns muligheder for at blive aktivt deltagende aktører i samfundet. Forfatterne sætter spørgsmålstegn ved om disse standardiserede udviklingsplaner kan medvirke til at danne kritiske og kreative samfundsborgere.

Dataindsamlingen består af bl.a. udviklingsplaner og skolematerialer.

Roth, A.-C.V. og Månsson, A. (2008). Individuella utvecklingsplaner för yngre barn i Sverige: Ett kritiskt ämnesdidaktiskt perspektiv: Nordisk Barnehageforskning 1 (1) S. 25-39.