Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik.

Formålet har været at undersøge betydningen af dokumentation og evaluering på daginstitutionsområdet.

Evaluering og dokumentation udspiller sig i dagtilbuddene inden for to yderpunkter. Det ene yderpunkt består af den upåagtede og i hverdagslivet indvævede evaluering og dokumentation (fx faglige udvekslinger), mens det andet yderpunkt indeholder den mere påagtede og afgrænsede form for dokumentation og evaluering der typisk kan knyttes til de pædagogiske læreplaner. Sidstnævnte form for dokumentationen viser – fx i form af fotografier eller videooptagelser – i høj grad ’glade og kompetente børn’ frem for hverdagens mange småkonfrontationer, frustrationer, nederlag og forsøgene på at omgå alt dette. På den måde bliver det især de mere strukturerende og målorienterede aspekter og dele der bliver begrebssat og sprogliggjort, mens mange andre forhold ikke bliver begrebssat. Det er i øvrigt næsten altid børnene der bliver dokumenteret, og meget sjældent dem der dokumenterer eller medvirker til det. I studiet fremhæves det at såvel dokumentation som evaluering ikke kan ses som neutrale redskaber, men som redskaber der favoriserer bestemte opfattelser af pædagogisk praksis, og at det derfor ikke er uvæsentligt hvad evaluering og dokumentation baserer sig på. I dagtilbuddene opleves dokumentation og evaluering imidlertid som neutrale redskaber, bortset fra i enkelte institutioner hvor medarbejdere fremhæver at de bruger ’fortællinger’ med henblik på bevidst at skabe nye forståelser og praksisformer. I dette tilfælde ses en forståelse af dokumentation og evaluering som målrettede redskaber til forandring: væk fra det neutrale syn. Dokumentation og evaluering anvendes af størstedelen af de interviewede til at synliggøre deres arbejde. Enkelte institutioner arbejder med at anvende dokumentation og evaluering til at skabe nye forståelser og praksisformer. Medarbejderne oplever at dokumentationsarbejdet ”går fra arbejdet med børnene”, men dokumentation og evaluering ses også som noget godt og positivt der dels kan være med til at synliggøre det pædagogiske arbejde – og dermed føre til en større samfundsmæssig anerkendelse af den pædagogiske faglighed og profession – og dels kan føre til øget faglig bevidsthed og mere refleksion hos den enkelte pædagog.

Projektet er gennemført i perioden 1.6.2007 – 31.10.2008 og indeholder bl.a. en kvalitativ undersøgelse af ni institutioner i tre forskellige danske kommuner. Data indsamles ved fokusgruppeinterview og en til en-interview med ledere og personale i daginstitutioner i tre kommuner. Desuden udføres observationer og policy-analyser på feltet.

Andersen, P. Ø., Hjort, K.; Schmidt, L. S. K. (2008). Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik. København: Københavns Universitet.