Formål
Formålet med studiet er at undersøge i hvilken udstrækning stereotype kønsroller dominerer danske børnehaver, og hvordan de manifesteres i interaktioner mellem børn og børnehavepædagoger. Studiet koncentrerer sig om tre analytiske perspektiver: 1) børnehaven som institutionel ramme for ’forhandling af køn’, 2) produktion og reproduktion af kultur for børn og børnekultur som rammer for børns egne narrativer og selvkonstruktioner, 3) konkrete barn-barn- og barn-voksen-interaktioner.
Resultat
Forskerne demonstrerer hvordan særlige definitioner af køn fordrer eller forhindrer barnets adgang til bestemte identiteter, aktiviteter og muligheder for læring. Den institutionelle logik som handler om at være inkluderende og kollektivistisk og undgå kaos, både støtter og begrænser børnenes muligheder for at være dreng eller pige på forskellige måder. Børnenes reproducerer kulturelle stereotyper, men det beskrives også hvordan børnene overskrider disse stereotyper med forskellige konsekvenser. Den kulturelle norm bliver udfordret ved at forskerne benytter fire metaforer for ansattes tilgange til køn i dagtilbuddet – nemlig inklusionsinspektøren, camouflagekaptajnen, perlemor og diversitetsdetektiven. Afhandlingen anbefaler en revurdering af arbejdet med læreplaner for børnehavebørn med henblik på refleksion angående muligheder for at støtte aktiviteter, identiteter og fællesskaber for alle typer af ’piget-’ og ’drengethed’.
Design
Studiet har et etnografisk design. Det omhandler tre børnehaver med henholdsvis 62, 44 og 66 børn. Flere metoder anvendes til dataindsamling: Feltobservationer nedskrives i notesbøger, og der udføres en til en-interview med børn og personale i de tre institutioner.
Referencer
Kofoed, J.; Olesen, J.; Aggerholm, K. (2008). Flere end to slags børn: En rapport om køn og ligestilling i børnehaven. København: Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Opdragsgiver
Ligestillingsministeriet i Danmark.