Fri for Mobberi: Delrapport 1, 2 og 3.

Studiet evaluerer erfaringer med projektet Fri for mobberi der er udviklet af Red Barnet og gennemført som et pilotprojekt i samarbejde med tre kommuner: Århus, Kolding og Gentofte. I hver kommune deltager én skole samt to-tre børnehaver som i projektperioden afprøver en række redskaber med formålet at forebygge mobning. Projektet er rettet mod de tre-otte-årige og er det første af sin art i Danmark, idet forebyggelse af mobning tidligere primært har været rettet mod de lidt ældre børn. Studiet stiller fire forskningsspørgsmål: Hvordan kan mobningsfænomenet forstås blandt tre-otte-årige? Hvad er de pædagogiske og organisatoriske konsekvenser af projektet Fri for mobberi i de involverede institutioner? Udvikler, og i bekræftende fald hvordan, aktørerne medejerskab til projektet? Udvikles der i forbindelse med arbejdet med Fri for mobberi nye relationer mellem børnehave og skole? Studiet beskriver projektets implementering, udvikling og resultater i tre rapporter. Denne udgør den første rapport.

Pædagoger rapporterer om mere omsorg og inkluderende adfærd børnene imellem og om at projektets redskaber og materialer anvendes meget og entusiastisk i institutionerne. Både pædagoger og lærere rapporterer om øget refleksion i deres pædagogiske arbejde på baggrund af projektets forståelse af og tilgang til mobning. Organisatorisk blev der identificeret tre former for ejerskab: 1) den velordnede centrale kontrol (forestået af myndighederne), 2) lokale idealister, 3) professionelle mekanismer. Ejerskab til projektet er gået fra Red Barnet til den lokale kommune og videre til den enkelte institution, men det er ikke nået ud til forældrene der i højere grad er blevet informeret end involveret. Forældrene værdsatte den ekstra information fra institutionerne i forbindelse med projektet, men så gerne sig selv indtage en mere aktiv rolle i forbindelse med projektet. Forældrene betragter antimobning som en opgave der skal håndteres i hjemmet, og har dermed generelt en anden forståelse af mobningsfænomenet end projektet lægger op til. Nogle af de forældreinvolverende initiativer i projektet har fokuseret på at gøre det nemt for forældrene at arrangere legeaftaler mellem deres barn og andre børn end dem barnet plejer at lege med, at lægge vægt på at forældrene kender navnene på alle børn på deres barns stue, således at forældrene kan hilse på alle og ikke kun på deres barns nærmeste venner (fx fik børnene på skift et memory-spil med fotos og navne med hjem), at have kontaktforældre der kommer med input til forældremøder på vegne af forældregruppen, samt at lade gamle forældre introducere nye forældre. Det sociale miljø blandt forældrene har stor betydning for forebyggelsesarbejdet. Udfordringerne i forbindelse med forældreinddragelse er at få forældrenes ansvarsfølelse til at gælde uden for hjemmet og handle om hele børnefællesskabet, at få pædagogerne til at involvere frem for at informere forældrene, at emner som mobning oftest først anses som relevante at beskæftige sig med når der opleves at være et konkret problem, frem for som noget man kan beskæftige sig med forebyggende, og endelig at nå fra ordene og de gode intentioner til konkrete handlinger. Det mellemkommunale og kommunale samarbejde er blevet vurderet positivt af det pædagogiske og administrative personale. I øvrigt har projektet vist sig at have et potentiale for at skabe fokus på hvordan overgange fra børnehave til skole kan organiseres, selvom dette ikke at en del af projektets formål. Redskabet er imidlertid ikke alderssvarende til skolebørn.

Undersøgelsen er gennemført med elementer hentet fra etnografien og aktionsforskningen. Der er suppleret med en (aktør)holdningsundersøgelse. Projektet foregår i tre kommuner. Fra hver kommune deltager én skole og to-tre børnehaver. I skolen involveres børnehaveklasse og 2. klassetrin. Dataindsamlingen er gennemført ved henholdsvis face to face-interview og telefoniske semistrukturerede interview med pædagoger og forældre, fotografibaserede interview hvori børnenes tegninger indgår, samt gående interview hvor barnet interviewes mens det viser forskeren steder der er relateret til bl.a. mobning og/eller drilleri. Derudover indgår ustrukturerede observationer foretaget i løbet af de tre dage hvor forskerne besøgte institutionerne for at interviewe. Der er foretaget i alt 167 interview med 38 børnehavebørn, 36 børnehaveklassebørn og 9 forældre til disse, 33 børn i 2. klasse og 9 forældre til disse, 9 personer fra Red Barnet, 15 ansatte fra 3 børnehaver, 12 ansatte fra skolerne og 3 forvaltningsansatte fra hver af de tre deltagende kommuner.

Knudsen, R. K., Kampmann, J.; Lindberg, S. (2008). Fri for Mobberi: Delrapport 1, 2 og 3. Roskilde: Roskilde Universitetscenter.