Kvalitetsmåling i et kvalitativt perspektiv: En undersøgelse af perspektiver på kvalitet og kvalitetsvurdering på dagtilbudsområdet.

Studiet undersøger metoder til evaluering af kvalitet i dagtilbud samt aktørers perspektiver på disse. Det søger at definere kvalitet på dagtilbudsområdet som denne defineres af aktører der til daglig arbejder inden for, eller har kontakt med, dagtilbudsområdet. Undersøgelsen er igangsat med henblik på at indhente et bottom up-perspektiv på kvalitet der kan perspektivere den danske regerings initiativ til at iværksætte målinger og sammenligninger af den faglige kvalitet på bl.a. børneområdet ud fra forældretilfredshedsundersøgelser, kvalitetsindikatorer og akkrediteringsmodeller. Studiet har i forlængelse af dette også til formål at undersøge kvalitetsmålingers muligheder og begrænsninger i forhold til at besvare hvad kvalitet er, samt at sikre og udvikle kvalitet.

Resultaterne viser at aktørerne er enige mht. kvalitetsforståelser i daginstitutioner der grundlæggende omfatter tryghed, nærhed, læring, udvikling, engagerede og tilfredse forældre, arbejdsglæde og trivsel blandt personalet samt gode fysiske rammer. Aktørerne er imidlertid uenige mht. spørgsmålet om hvilke metoder det er relevant at benytte til kvalitetsvurderinger. Loven peger på centralt definerede og standardiserede kvantitative målinger som redskab til at synliggøre og sammenligne daginstitutionernes kvalitet og de lokale politikker. Personalet frygter derimod at indikatorer og kvantificerbare mål vil føre til målforskydning og resultatfiksering på bekostning af kerneydelsen over for børnene. Personalet peger på at kvalitetsvurderinger forudsætter besøg, deltagende observation, dialog samt en evaluator med forudgående kendskab til det pædagogiske arbejde som grundlæggende nødvendigheder for at kunne give en valid og gyldig kvalitetsvurdering. Således betragter personalet kvalitative metoder og lokale beskrivelser og refleksioner som forudsætninger for arbejdet med at udvikle institutionspraksis. Metoderne er afgørende for både validiteten og brugbarheden af målingerne, og dermed konkluderes det at en kombination af kvantitative og kvalitative metoder er nødvendig i evalueringen af daginstitutionspraksis, og at udfordringen ligger i at anvende kontekstnære og dialogiske målings-/vurderings-metoder der også indbefatter tilstedeværelse i den pågældende institution, og som samtidig kan sammenlignes på tværs.

Undersøgelsen er designet som både kortlægningsstudie, casestudie og menings- og holdningsstudie. Der er foretaget dokumentanalyse af nationale love og lokale dokumenter, og der er foretaget fokusgruppeinterview og face to face-interview med ansatte og forældrerepræsentanter i to børnehaver samt med kommunalpolitikere og forvaltningsledere. De kvalitetsforståelser der er fremkommet, er herefter blevet kvalificeret af frontpersonale i de to børnehaver.

Mathiasen, S. H.; Madsen, L. B.; Heslop, S. L. (2008). Kvalitetsmåling i et kvalitativt perspektiv: En undersøgelse af perspektiver på kvalitet og kvalitetsvurdering på dagtilbudsområdet. København: Krevi.