Den levende bog: Rapportering og evaluerende undersøgelse.

Forfatter
Larsen, M. E.; Basse, L.; Sehested C.
Kilde
København: Center for Børnelitteratur, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
År
2008

Formål

Studiet er en evaluering af et projekt igangsat af Styrelsen for Bibliotek og Medier og rettet mod en ændring af læsevaner i dagtilbud og hjem gennem en målrettet litteraturformidlende og litteraturpædagogisk indsats over for børn i tre- til fireårsalderen. Projektet udspringer af at Styrelsen for Bibliotek og Medier i perioden 2003-2007 administrerede Læselystkampagnen der bl.a. gennem tilskud til projekter havde til formål at fremme børns læselyst og læseevne. I begyndelsen af 2007 ønskede Læselystkampagnen at igangsætte et pilotprojekt inspireret af det engelske Bookstart-program som uddeler bogpakker til alle børn i de første leveår.

Resultat

Evalueringen viser at pædagogers bevidsthed om og brug af litteratur er steget. Brugen af litteratur og læsning i børnenes hjem har været mindre påvirket af den pågældende indsats med at stimulere børns læsevaner.

Design

Evalueringen er udformet som et casestudie baseret på kvantitative og kvalitative data fra spørgeskemaer og gruppeinterview med 11 pædagoger og 109 forældre fra projektet.

Referencer

Larsen, M. E., Basse, L.: Sehested, C. (2008). Den levende bog: Rapportering og evaluerende undersøgelse. København: Center for Børnelitteratur, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Opdragsgiver

Styrelsen for Bibliotek og Medier i Danmark